Astralis Talent mister vigtigt skridt

Mandagens kampe bød på nederlag til Astralis Talent, der dermed mistede et vigtigt skridt i kampen om at nå slutspillet i Elgiganten Ligaen.

Victor ‘vigg0’ Bisgaard og resten af Astralis Talent tabte vigtige point i kampen om en plads i top 6 i Elgiganten Ligaen (Foto: Astralis Group)
Victor ‘vigg0’ Bisgaard og resten af Astralis Talent tabte vigtige point i kampen om en plads i top 6 i Elgiganten Ligaen (Foto: Astralis Group)

Endnu en spilledag i Elgiganten Ligaen løb af stablen mandag, og kampen om slutspilspladserne spidser til.

Grundspillet i Danmarks bedste CS:GO-liga afgøres over de næste 14 dage, og herfra går de bedste seks videre til slutspillet, hvor alt kan ske.

Et af holdene, der bejler til en plads i slutspillet, er Astralis Talent, der mandag aften havde flere direkte dueller med ligaens andre hold, der ligger til at tage en af top 6-pladserne.

Første prøve i den direkte kamp, et såkaldt sekspointsopgør, var mod Alpha, der har spillet sig op på en fjerdeplads i ligaen. Og her var det især en stærk præstation fra Alpha-spilleren Frederik ‘wAGNR’ Wagner, der var med til at sikre Alpha sejren på 16-10 og dermed vigtige point i topstriden.

I den efterfølgende kamp blev det ikke bedre for Astralis Talent, der denne gang stod overfor Aalborg Rebels, som også ligger med en slutspilsplads inden for rækkevidde og var nærmeste forfølger til Astralis Talent inden mandag aftens kampe. Her var det en tæt affære, men i sidste ende var Rebels-mandskabet for stor en mundfuld og tog sejren 16-12. Dermed bragte de sig á point med Astralis Talent.

Bundhold skabte spænding

Også i bunden af tabellen er der kommet spænding efter mandagens kampe. Her lå Campus Vejle * Flammen og ESIMED suverænt sidst inden aftenens kampe, på de to nederste pladser, der betyder direkte nedrykning.

Men især Campus Vejle * Flammen skabte spænding i bundstriden med sejre over topholdet MASONIC, ESIMED og AaB. Dermed fik de point på kontoen og har åbnet bundstriden på vid gab.

Således har både AaB, AGF Academy og Campus Vejle * Flammen hver 15 point - seks point mere end ESIMED på ligaens sidsteplads.

Sådan endte alle mandagens kampe i Elgiganten Ligaen:

  • Astralis Talent vs. AaB 16-11
  • Campus Vejle * Flammen vs. MASONIC - 16-13
  • ESIMED vs. Campus Vejle * Flammen - 5-16
  • AGF Academy vs. Alpha - 3-16
  • AaB vs. MASONIC - 7-16
  • AGF vs. ESIMED - 16-12
  • Tricked vs. Campus Vejle * Flammen - 16-3
  • Alpha vs. Astralis Talent - 16-10
  • Atlando Esports vs. Tricked - 12-16
  • Astralis Talent vs. Aalborg Rebels - 12-16
  • ESIMED vs. AGF Academy 16-8
  • AaB vs. Campus Vejle * Flammen - 9-16