Astralis Talent skifter træner

Astralis Talent skifter ud på trænerposten, hvor Martin 'trace' Heldt tager over fra Dennis 'VNG' Vang.

Foto: Astralis
Foto: Astralis

Astralis Talent starter året ud med at skifte ud på trænerposten, da 31-årige Martin 'trace' Heldt ankommer til den danske mastodont.

Han erstatter Dennis 'VNG' Vang, der oprindeligt blev ansat som ansvarlig for talentprojektet, men sidenhen overtog han også trænerrollen, da Mathias 'spdr' Dohn røg på porten.

Nu er 'VNG' så helt færdig i Astralis-regi. Han fortsætter i de kommende måneder for at sikre en glidende overgang, men derefter er han fortid i Astralis.

- Vi lancerede Astralis Talent med et klart mål om at skabe en ny måde at arbejde med unge talenter i esport, og gradvist at bringe holdet og spillerne tættere på vores A-hold og professionelle set-up.

- Dennis "VNG" har gjort et kæmpe stykke arbejde med at opbygge strukturen og kulturen hos vores Counter-Strike Talent, og vi har været meget tilfredse med, hvad vi har opnået. Vi står i dag på et meget stærkt fundament, som på mange måder skyldes Dennis’ hårde arbejde og dedikation, udtaler sportsdirektør i Astralis, Kasper Hvidt, i pressemeddelelsen.

Tidligere spiller

'trace' er blandt andet kendt for sin tid i 1.6-versionen af Counter-Strike, hvor han gennem flere år var blandt Danmarks absolut bedste spillere.

I CS:GO har han dog primært gjort sig som træner. Senest var han i ECSTATIC, hvor han var med til at føre det danske mandskab op blandt verdens 30 bedste hold.

- Jeg er enormt glad for at kunne kalde mig selv Astralis Coach. Det er ingen hemmelighed, at jeg har haft flere andre muligheder, men med det projekt Kasper Hvidt og jeg har diskuteret, de ressourcer Astralis bringer til esporten, og den måde de arbejder på som organisation, tog det mig ikke mange dage at sige "ja", udtaler 'trace'.

Talentholdet har ikke leveret prangende resultater i det forgangne år, hvor holdet ikke formåede at nå slutspillet i POWER Ligaen en eneste gang. I de to sæsoner af WePlay Academy League, blev det til henholdsvis en 7. plads og en delt 7.-8. plads.

Det skal 'trace' nu forsøge at gøre bedre i 2022.

- Jeg kommer med mange tanker og ideer, Astralis har både værktøjerne og en stærk præstationskultur, og jeg ser et hold med spillere, der kan nå langt, hvis vi gør tingene rigtigt. Det er op til mig at sørge for, at vi gør netop det, så vi også begynder at se resultater både i Danish POWER League og internationalt. Jeg glæder mig vildt til at blive en del af det hele, siger 'trace'.

Astralis Talent tæller spillerne Alexander 'Altekz' Givskov, Frederik 'Fessor' Sørensen, Victor 'vigg0' Bisgaard, Benjamin 'brzer' Jensen og Mikkel 'MistR' Thomsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.