2022 har været en blandet fornøjelse for Astralis.
Mens førsteholdet stadig er et godt stykke vej fra fordums styrke og blandt andet kiksede kvalifikation til majoren i Rio for første gang nogensinde, så har talentholdet, Astralis Talent, haft mere tur i den.
Søndag gik akademiholdet hele vejen i Energive Cup 2022 og tog således sin fjerde titel i 2022, efter de i første halvdel af året vandt MistGames Heroes of Tomorrow og Gamebox Festival 2022, og i oktober gik hele vejen til NPF i Fredericia.
Weekendens sejr i Energive Cup kom i hus, da de i finalen slog POWER Ligaens forsvarende mestre fra MASONIC. Inden da havde Astralis Talent gjort det af med først CEPTER BITSKINS og dernæst Sashi.
I finalen var det især Kristoffer 'Kristou' Aamand, som første an for Astralis Talent. Sejren indbringer 50.000 kroner.
Sådan endte holdene i Energive Cup 2022:
1. Astralis Talent - 50.000 kroner
2. MASONIC - 15.000 kroner
3.-4. Sashi - 5.000 kroner
3.-4. ECSTATIC - 5.000 kroner
5.-8. CEPTER
5.-8. Prosapia
5.-8. Rombus
5.-8. Tricked