Astralis Talent vinder Gamebox

Det danske LAN i Herning kulminerede søndag med finalen, hvor Astralis Talent gik hele vejen

Pokalen er Astralis Talents første til trofæskabet. Frederik 'Fessor' Sørensen (nr. to fra højre) blev desuden kåret til turneringens MVP. Foto: HLTV.org
Pokalen er Astralis Talents første til trofæskabet. Frederik 'Fessor' Sørensen (nr. to fra højre) blev desuden kåret til turneringens MVP. Foto: HLTV.org
Følg E-sport

Det blev Astralis Talent, der søndag gik hele vejen i CS:GO-turneringen ved Danmarks største gamingevent i Herning, Gamebox Festival.

Sejren kom i hus efter en weekend, hvor Astralis Talent først vandt begge gruppekampe for at sikre pladsen i semifinalen.

Her gjorde de det af med Atlantic, inden de i finalen slog POWER Ligaen-finalisterne MASONIC sikkert 2-0.

Særligt på sidste bane i finalen var Astralis Talent uhyggeligt gode. Efter at have været bagud 11-4 ved halvlegen gik Astralis Talent ud og vandt samtlige 12 runder og vandt dermed banen 16-11 og tog sejren 2-0.

Med i turneringen var desuden også de forsvarende POWER Ligaen-mestre Los Reyes samt Tricked, ECSTATIC, AGF og mixholdet Lonnies drenge.

Riffelstjerne tog MVP'en

Turneringens bedste spiller blev efter finalen også kåret, og her var det Astralis Talent-stjernen Frederik 'Fessor' Sørensen, der for alvor udmærkede sig.

Foruden at skyde flest af alle i finalen, så var den 21-årige spiller så god gennem hele turneringen, at han også havnede i toppen af statistikkerne, kun overgået af hollandske Dion 'FASHR' Derksen.

At 'Fessor' ender med pokalen gør dog, at han også er oplagt som vinder af MVP-medaljen, der er uddelt af Dust2.dk.

Sådan fordelte placeringerne sig:

1. Astralis Talent - 40.000 kroner

2. MASONIC - 10.000 kroner

3.-4. ECSTATIC

3.-4. Atlantic

5.-6. Tricked

5.-6. Los Reyes

7.-8. AGF

7.-8. Lonnies drenge

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+