A eller B. Et utvivlsomt genkendeligt spørgsmål, hvis man selv har prøvet kræfter med CS:GO.
To nye ligaer er under opsejling i international CS:GO, og verdens bedste hold, danske Astralis, skriver tirsdag, at de agter at lukke forhandlingerne med ESL inden længe.
I en pressemeddelelse skriver CEO Anders Hørsholt således om forhandlingerne.
- ESL og et antal af verdens bedste CS:GO-hold har i Paris diskuteret transformationen af ESL Pro League. ESL og holdene arbejder på at sikre en lang aftale.
- Forhandlingerne om den endelige holdliste er stadig i gang, og forventes at blive underskrevet i nær fremtid.
I længere tid har det ellers været rygtet, at Astralis ville slutte sig til den nye liga B-Site, der kommer til at bestå af 12 hold. ESL PRO League kommer til at bestå af i alt 24 hold, efter organisationen for nylig skar halvdelen af pladserne væk forud for den kommende sæson.
Tilbage i december afviste Lukas 'Gla1ve' Rossander dog at Astralis ville deltage i B-Site, da der ikke var taget en beslutning endnu.
Har accepteret indrømmelser
Med mødet i Paris ser det dog ud til, at ESL har givet sig på en række områder, der vil sikre Astralis' deltagelse i ESL PRO League for de kommende sæsoner.
Således skriver medstifter af Astralis og CEO for Astralis Group, Nikolaj Nyholm, på Twitter.
- Vi har haft lange snakke med både B-Site og ESL, og forud for møderne i Paris regnede vi ikke med, at ESL ville acceptere de ændringer, som vi (Astralis Group, red.) og spillerne ønskede.
- ESL har lavet betydelige indrømmelser på både kort- og lang sigt, som vil komme både spillere, holdene og hele CS:GO-miljøet til gode. Vi forventer at aftalen med ESL afsluttes med succes, skriver Nikolaj Nyholm.
Astralis er ikke det eneste, danske hold, som er blevet inviteret til at deltage i ESL Pro League. Også North og Heroic har fået tilbudt en plads.
Events under ESL Pro League og B-Site vil være sideløbende med hinanden, og det er derfor ikke muligt at deltage begge steder.
For første gang: Magisk placering til stjerne
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.