Chok: Bænker kaptajnen

CS:GO-holdet MAD Lions har sat 'HUNDEN' på bænken

Nicolai 'HUNDEN' Petersen er røget på bænken hos MAD Lions.
Nicolai 'HUNDEN' Petersen er røget på bænken hos MAD Lions.

Man skal huske at nyde succesen, mens man har den. Det kan Nicolai 'HUNDEN' Petersen skrive under på.

Det seneste halve år har han været stærkt medvirkende til, at det danske Counter-Strike-hold MAD Lions (tidligere Tricked) er banket op gennem verdensranglisten, hvor holdet lige nu sidder på en 12. plads.

En position, der gør dem til nærmeste, danske forfølger for Astralis. En overraskende en af slagsen, men på trods af succesen, så bliver MAD Lions rejse mod top ti ikke længere med 'HUNDEN' som holdets leder.

Interne problemer på holdet har nemlig sendt den rutinerede spiller på bænken, hvorfra han nu vil overveje sine muligheder, skriver han selv på Twitter.

- Med de seneste rygter omkring min status hos MAD Lions,vil jeg gerne bekræfte, at jeg har haft snakke med organisationen om at blive rykket over i en management-rolle. Der har været bred enighed om beslutningen, og det giver mere mening for mig.

- Jeg har været brændt ud i den sidste tid med holdet. Der er ingen dårlig stemning mellem mig og de andre spillere, og jeg ønsker dem det bedste, skriver 'HUNDEN'.

Hvem der skal tage over for 'HUNDEN' er stadig ikke på plads.

Mediet DBPL melder dog, at det bliver en anden dansk spiller, som skal tage over, hvor 'HUNDEN' slap.,

Asger "AcilioN" Larsen blev af Copenhagen Flames bænket i februar, og han skulle altså eftersigende været favoritten til at fuldende holdkortet på MAD Lions.

Se også: Astralis knuser fransk verdensetter

Se også: Misser gylden mulighed

Se også: Historisk aftale på plads

4 kommentarer
Vis kommentarer