Clutchministeren er den bedste nogensinde

Andreas ’Xyp9x’ Højsleth er den spiller med fleste clutches i CS:GO.

Arkivfoto: René Schütze
Arkivfoto: René Schütze

Har man fulgt bare en lille smule med i Counter-Strike, så ved man også, at Andreas ’Xyp9x’ Højsleth fra Astralis er notorisk kendt for én ting.

Hans evne til at holde holdet koldt i situationer, hvor alt er på spil. Hans evne til at ’clutche’, udmanøvre sine modstandere, selv når han er alene mod flere, og bomben tikker.

Nu har danskeren så også tal på, hvor mange gange, han egentlig har formået at klare sig ud af svære situationer under maksimalt pres.

https://twitter.com/Xyp9x/status/988099223383093248

Hele 336 gange gennem karrieren har ’Xyp9x’ klaret sig ud af clutchsituationer som vinder. Nummer to på listen, Richard ’Shox’ Papillon, har til sammenligning prøvet det 318 gange.

Rolig under pres
Clutchministeren, som ’Xyp9x’ tweetede om sig selv til Danmarks tidligere Statsminister Lars Løkke Rasmussen, bliver også af fans ofte kaldt for en ’CS:GO-computer’, fordi hans evne til at analysere spillet, vurdere og træffe beslutninger har gjort ham til den person i spillet, man mindst vil stå over for i en én mod én.

- Jeg er rolig i situationern, og aldrig rigtig bliver overmodig. Jeg analyserer situationen, lader modstanderne lave fejlene. Derudover tror jeg, jeg er ret hurtig til at processere informationer og kalkulere mine chancer rigtigt.

- Det er et procentspil, når du er én mod én, og der handler det ofte om, at vente med at gøre udfaldet – eller tage en hurtig beslutning og overraske den vej rundt. Men det må aldrig bare være tilfældigt, siger Andreas ’Xyp9x’ Højsleth.

Føler du et pres for at vinde clutches?

- Nogle gange føler jeg, hvis man kan kalde det pres, at det forventes, jeg vinder alle mine clutches, fordi det er ’blevet så standard’. Det kan man selv arbejde på ved at tage nerven ud af situationen og lave lidt sjov med det.

Bedste clutch hjalp første major på vej
Det kan naturligvis være svært at huske sit bedste clutch, når man har prøvet det så mange gange, som ’Xyp9x’ har.

Der er dog én situation, som stråler lige det klarere end resten.

Fra finalen ved Majoren i 2017, hvor Astralis vandt sin første major. Alene mod tre modstandere, intet liv tilbage at gøre godt med, og alligevel lykkedes det danskeren at vinde ruden.

- Mit mest mindeværdige clutch må være fra finalen mod Virtus.pro ved majoren i 2017. Det er et virkelig vigtigt clutch for kampen, som vi jo endte med at vinde, hvilket sikrede os vores første majortrofæ. Det er en af dem, jeg nok altid vil huske, siger Andreas ’Xyp9x’ Højsleth.

Her kan du se det klippet, som ’Xyp9x’ selv omtaler som sit mest mindeværdige clutch.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere