CS-legende kunne have været kriminel

Astralis-træner Danny ’Zonic’ Sørensen lavede en del ballade som ung

'Zonic' har løftet rigeligt med trofæer for Astralis siden 2016. Foto: Kieran Gibbs / ESPAT Media / Getty Images
'Zonic' har løftet rigeligt med trofæer for Astralis siden 2016. Foto: Kieran Gibbs / ESPAT Media / Getty Images

For fans af Counter-Strike er han en af de mest genkendelige profiler.

Som regel med armene bag ryggen eller i vejret, når han traver frem og tilbage bag sit hold, Astralis.

Selv inden Astralis så dagens lys fik Danny ’Zonic’ Sørensen prædikatet legende for sine egne præstationer i skydespillet. I spillets unge dage dominerede ’Zonic’ på serveren selv, og succesen dengang gav ham lysten og modet til at fortsætte karrieren, da han selv lagde musen på hylden i 2012.

'Zonic' begyndte at læse Business Administration and Information Systems på Copenhagen Business School. En uddannelse, som han i 2016 gjorde til en mastergrad - samtidig med at han kom med ombord på Astralis.

Men det kunne også have været gået helt galt, fortæller Danny ’Zonic’ Sørensen i sin nye bog, der udkommer den 12. november.

Til TV 2 Sport udtaler han, at han som helt ung var på vej ud i noget skidt, men at det ændrede sig, da han blev sendt på netcafé med vennerne.

- I grove træk vil jeg sige, at jeg ikke havde været det menneske, jeg er i dag, hvis ikke det var for Counter-Strike. Jeg ville helst ikke have været i de sko, som den gamle Danny Sørensen var i, hvis Counter-Strike ikke var opfundet,

- Jeg var ikke guds bedste barn. Jeg lavede noget ballade og var på vej mod noget rigtig dårligt. Da min mor endelig fik sat en stopper for det, blev jeg via nogle andre kammerater slæbt med på netcafé. Én ting førte til noget andet, og jeg stoppede med at lave ballade og spillede i stedet en masse computer, siger ’Zonic’.

Søndag morgen spiller 'Zonic' og Astralis finale ved IEM Beijing.

Se også: Hacker opdagede sikkerhedsbrist: Modtog dusør på 70.000

Se også: Stjerne i opråb: Det ødelægger spillet

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere