Dårlige holdkammerater får mundkurv på

Valve har introduceret en nye feature, hvor CS:GO-spillere kan blive mutet for at tale grimt

Med det nye tiltag kan man risikere at miste adgang til at bruge stemmechatten i flere kampe. Foto: Valve
Med det nye tiltag kan man risikere at miste adgang til at bruge stemmechatten i flere kampe. Foto: Valve

Det er ikke altid, der er god stemning, når det spidser til i Counter-Strike.

Hvem har ikke været holdkammerat med en hidsig russer, en provokerende franskmand eller en bedrevidende dansker, der i team-chatten opfører sig som en elendig holdkammerat.

At være toxic er et velkendt begreb om de, der har det med at ræse holdkammeraterne over, og det problem vil spilproducenten Valve nu kigge nærmere på, selv om det i forvejen er muligt at mute sine holdkammerater, hvis man ikke gider at bløde ud af ørene efter en dramatisk kamp.

Fredag offentliggjorde Valve således, at der vil blive uddelt straffe til de, der fortsætte med at overskride grænserne for god opførsel.

Modtager man nok indrapporteringer vil man få en advarsel, og først herefter kan der så komme en konsekvens.

- Hvis man ignorerer feedbacken, og man fortsat modtager mange indrapporteringer for sin måde at kommunikere, så vil man modtage en straf, lyder det fra Valve.

- I så fald vil man fra kampens start være mutet af alle holdkammeraterne, så holdkammeraterne selv skal ind og vælge, hvis de gerne vil lytte til det, man har at sige.

- Man kan også optjene XP, så straffen på sigt vil forsvinde, lyder det fra Valve.

Med det nye initiativ håber Valve selvsagt på, at spillere verden over vil opføre sig bedre, end det er tilfældet nu. Indrapporteringer fra mere aktive CS:GO-spillere vil samtidig veje tungere end fra profiler, der sjældent er online eller som spammer løs med rapporter

- Profiler, der ikke generer XP og som spammer rapporteringer, vil have lidt til ingen effekt på systemet, siger Valve.

Alle indrapporteringer er anonyme, så man også angive sine holdkammerater og venner, hvis de har været irriterende over en længere periode.

Se også: Ny fiasko for Astralis

Se også: Dødelig virus splitter hold

Se også: Svensk CS-rokade på plads

74 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere