Dansk drama sender Flames til Rio

Copenhagen Flames slog Heroic i en direkte duel om kvalifikation til minoren

Copenhagen Flames kan se frem til at spille minoren i Rio. Foto: Louise Herrche Serup
Copenhagen Flames kan se frem til at spille minoren i Rio. Foto: Louise Herrche Serup

Søndag aften skulle de danske Counter-Strike-hold Heroic og Copenhagen Flames dyste om en billet til Rio, hvor der den europæiske minor-kvalifikation til majoren i Rio finder sted.

Heroic, der ligger nummer 14 på verdensranglisten, var selvsagt favoritter overfor verdens nummer 35, Copenhagen Flames.

Men det går ikke altid som præsten prædiker – heller ikke i Counter-Strike.

Copenhagen Flames sikrede sig nemlig billetten til Rio ved at vinde 2-0 i et sandt drama, der udfoldede sig over Train og Inferno.

Efter en sejr på 16-13 på Copenhagen Flames map pick, Train, skulle holdene nemlig ud på Inferno, hvor der blev skiftet føringer løbende. Det var dog Copenhagen Flames, der til sidst kunne juble med en sejr på 16-14.

Kampens absolutte highlight kom, da Ismail ’refrezh’ Ali clutchede i stor stil én mod tre, ved stillingen 14-13 til Heroic. Heroic havde ellers alle kort på hånden for at lukke runden og bringe sig på map point, men et stærkt excute på B-sitet vendte tingene for Copenhagen Flames, hvor det så alligevel til sidst var op til ’Refrezh’ at levere.

Runden sendte igen Copenhagen Flames i teten, og de slap ikke grebet i kampens to sidste runder.

Dermed slutter Copenhagen Flames sig minoren i Rio, hvor også Complexity med ’blameF’ og

’K0nfig’ deltager efter en sejr over Sprout lørdag.

I Rio kan Copenhagen Flames også møde hold som Fnatic, Ninjas In Pyjamas, Dignitas, Heretics, Movistar Riders og GODSENT. Minoren i Rio spilles fra den 26. april og 2. maj.

Se også: Astralis vælger side

Se også: Legendarisk CS:GO-hold vender tilbage

Se også: CS:GO-hold tager stort spring

0 kommentarer
Vis kommentarer