Dansk hold solgt for millionbeløb

Tricked har onsdag offentliggjort, at holdets spillere er blevet solgt

Rygterne har i har lang tid svirret omkring Counter-Strike-holdet Tricked, og nu er fremtiden faldt på plads.

Onsdag oplyser organisationens ejer, Morten Jensen, at holdet er blevet solgt for et sekscifret beløb i euro.

- Det er ambivalent at sige farvel til så talentfuldt et hold, da de har formået at skabe formidable resultater på det sidste. Det er dog vigtigt at huske på, at dette både er godt nyt for spillerne på holdet, for Tricked som klub, samt for det danske esportsmiljø som helhed.

- Holdet får lov til at blive sammen og spille sammen, mens vi kan krydse endnu en succesfuld talentudviklingsproces af. Kigger vi ud i verden, markerer det danske esportsmiljø sig endnu engang som foregangsmænd.

Se også: Guldregn over danske CS-hajer i USA

Se også: Dansk CS-træner scorer vild pris

Det fremgår ikke, hvem der overtager spillerne, men for Morten Jensen har timingen og prisen for holdet været så tilpas, at Tricked som organisation ikke ville sige nej.

- Prisen og timing skal selvfølgelig passe sammen, og det følte vi bestemt det gjorde i dette salg. Vi har fået testet vores model ,og den virker. Derfor glæder vi os til at gøre det her endnu en gang, bare med fem nye ansigter, som ellers ikke havde fået chancen, siger Morten Jensen.

Prisen for Tricked, der består af Nicolai ’HUNDEN’ Petersen, Lucas ’Bubzjki’ Andersen, Frederik ’acoR’ Gyldstrand, Rasmus ’sjuush’ Beck og Frederik ’roeJ’ Jørgensen, skulle angiveligt være på 300.000 euro – knap 2,3 millioner danske kroner.

Tricked indtager - for nu - 21. pladsen på verdensranglisten.

Se også: Guldregn over danske CS-hajer i USA

Se også: Dansk CS-træner scorer vild pris

Se også: Dansk hold viser storform i USA

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere