Dansk julebrag venter

Både Astralis og Heroic er klar til at spille ESL Pro League finals i Odense i december.

Hvis man er fan af Astralis, så bliver der rig mulighed for at følge det danske Counter-Strike-hold på tætteste hold de næste par måneder.

Astralis deltager allerede ved BLAST Pro Series i Royal Arena om to små uger, men allerede i december kommer holdet også til Odense for at kæmpe om titlen ved ESL Pro League Season 10.

Onsdag aften slog danskerne nemlig svenske Fnatic, der for nylig sendte danskerne hjem fra DreamHack Masters i Malmø.

Astralis vandt kampen med 2-0. Dermed slutter danskerne øverst i ESL Pro Leagues gruppe C, hvilket altså betyder, at holdet har mulighed for at genvinde turneringen, der for tredje år i træk afsluttes i Odense.

Se også: Dansk tophold politianmeldt

De danske superstjerner fra Astralis er dog ikke de eneste danskere, der har tilspillet sig en billet til Odense.

Også Heroic, der er rangeret som nummer 22 på verdensranglisten, kan se frem til at spille foran et dansk hjemmepublikum. Danskerne skød sig nemlig videre til ESL Pro League tidligere på ugen, da det var bedst til at holde nerverne i ro under et dramatisk opgør med Sprout.

ESL Pro League Season 10 Finals afholdes i Odense fra den 3. til 8. december.

Herunder kan læse, hvordan Astralis' Andreas 'Xyp9x' Højsleth har arbejdet for at blive en af de bedste i verden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere