Dansk stjerne falder på årsliste

Astralis-spilleren Peter ’Dupreeh’ Rasmussen er nummer 16 på hltv.orgs liste over årets spillere

Peter 'Dupreeh' Rasmussen blev sidste år kåret som årets 5. bedste spiller. Arkivfoto: Jonas Olufson
Peter 'Dupreeh' Rasmussen blev sidste år kåret som årets 5. bedste spiller. Arkivfoto: Jonas Olufson

Det er ikke fordi, at Peter ’Dupreeh’ Rasmussen ikke har haft et fantastisk år sammen med holdkammeraterne i Astralis.

To majors er stillet i trofæskabet, mens der samtidig er hentet trofæer fra blandt andet IEM Beijing og BLAST Pro Global Final.

Ved sidstnævnte lykkedes det sågar ’Dupreeh’ at blive kåret til turnerings mest værdifulde spiller, men det var også den 26-årige danskers eneste MVP-titel i 2019.

Med en samlet rating på 1.11 lander ’Dupreeh’ derfor som nummer 16 på hltv.orgs top 20-liste over årets bedste spillere. Til sammenligning lukkede han 2018 med at blive kåret til verdens 5. bedste spiller.

Se også: Vraget kaptajn jagter guld

Se også: Vild ulykke stopper CS:GO-spiller

Med de mange titler i baghovedet kan det måske lyde mærkeligt, at danskeren falder hele 11 pladser på listen, men listen opgøres især af de individuelle præstationer, og her har ’Dupreeh’ ikke ramt samme høje niveau, som han gjorde i 2018, skriver han selv på Twitter.

- Er jeg tilfreds med mit individuelle niveau? Både ja og nej. Jeg er taknemmelig for at komme på listen igen, men jeg ville have elsket at se mig selv højere oppe. Det er der dog kun én person at bebrejde – og det er mig selv. Statistikkerne taler vel for sig selv, siger ’Dupreeh’.

Der har da også været så rigeligt med udfordringer at forholde sig til, når man som 'Dupreeh' spiller rollen som entry fragger, og netop det har nok sat sine spor i statistikkerne, uddyber han til hltv.org.

Se også: 19-årigt e-sportstalent er død

Se også: Astralis i blodbad på børsen

- Det har været et år med høj konkurrence og store personlige omvæltninger. Der var AUG-metaen, som jeg aldrig mestrede, og nu SG-metaen, hvilket jeg heller ikke mestrer. Jeg kan lide min betroede AK, og det har været svært at finde den rigtige vej som entry fragger, når det er svært at tage dueller mod zoom-våben.

Peter ‘Dupreeh’ Rasmussen og Astralis’ næste opgave efter juleferien er BLAST Premier i London i slutningen af januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere