Flere måneders spekulation om Valdemar ’Valde’ Bjørn Vangsås fremtid er endelig afsluttet.
Den 24-årige Counter-Strike-spiller skal fremover tørne ud for et mandskab, som endnu ikke er offentliggjort.
Det skriver North i en pressemeddelse, hvor overgangssummen heller ikke fremgår.
I længere tid har rygterne dog gået på, at ’valde’ inden længe bliver præsenteret for organisationen OG.
Om skiftet siger ’valde’, der blev kåret til verdens 20. bedste spiller i 2018, at han er stolt over sin tid i North, hvor han nåede at løfte et par trofæer og være holdkaptajn.
- Som I alle måske allerede ved, er tiden kommet til at jeg skal prøve noget nyt og forfølge en ny vej i min karriere. Jeg kan mærke på mig selv, at det er den rigtige beslutning.
Sælger CS:GO-haj for millioner: Han tager over
- Det er altid med blandede følelser, at man siger farvel til noget, som har været en stor del af ens liv i mere end to år. Jeg har spillet 35 turneringer og løftet fire trofæer i min tid i North, og de har alle være med til at give mig nogle minder for livet, lyder det fra ’valde’ til North.
North spiller første kamp ved ESL Pro League finalerne i Odense onsdag den 3. december.
Holdet består nu af Nicklas ’gade’ Gade, René ’cajunB’ Borg, Markus ’Kjaerbye’ Kjærbye, Philip ’aizy’ Aistrup og Jakob ’JUGi’ Hansen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.