Dansker på fornem liste

Astralis’ Andreas ’Xyp9x’ Højsleth er kåret til den 14. bedste spiller i CS:GO i 2019

Andreas ’Xyp9x’ Højsleth løfter trofæet efter sejren ved BLAST Pro Global Final. Foto: BLAST
Andreas ’Xyp9x’ Højsleth løfter trofæet efter sejren ved BLAST Pro Global Final. Foto: BLAST

For to dage siden var det Peter ’Dupreeh’ Rasmussen, der blev udnævnt til den 16. bedste spiller på hltv.orgs liste over det forgangne års bedste CS:GO-spillere.

Tirsdag kom turen så til Andreas ’Xyp9x’ Højsleth, der dog falder én plads fra sidste år, hvor han blev nummer 13.

Det rører dog ikke den danske CS-maskine, der er kendt for at holde hovedet iskoldt, når tingene spidser til. Sammen med holdkammeraterne i Astralis står han ikke ligefrem og mangler trofæer, og et lille fald på årets liste betyder ikke noget i det store hele for den 24-årige dansker.

- Når man ser på, hvor mange dygtige spillere der er, så er det fedt at være på top 20. Bare mine holdkammerater tager jo som regel 3-4 pladser, så at blive nummer 14 er ikke så dumt.

- Det er fjerde gang, jeg er på listen og det det har i de senere år været som nummer 13, så på en eller anden måde ville det da være meget fedt at ligge højere. Omvendt havde vi også en kort periode i foråret, hvor vi trak stikket på nogle turneringer, for at komme helt tilbage i topform både mentalt og spillemæssigt, så det er naturligt nok, at det kostede lidt, siger ’Xyp9x’.

Med sæsonen 2020 for døren forbereder ’Xyp9x’ sig med holdkammeraterne på at gentage de triumfer, som holdet allerede har høstet rigeligt af – blandt andet med to majors i 2019. Så må personlig succes komme i baggrunden, lyder det fra den danske clutchminister, der i løbet af det seneste år vandt hele 66 situationer alene med modstanderholdets spillere.

- Sammen med alle dem omkring os arbejder holdet hele tiden at blive bedre som spillere og som hold, og selvom konkurrencen bliver hårdere end nogensinde, går vi ind i 2020 med ambitionen om at skabe endnu større resultater.

- Det gælder også for mig selv, og selvom placeringen på listen måske er det mindst vigtige, sigter jeg altid efter at blive en bedre og endnu mere stabil holdspiller - så en plads eller to op af listen må være målet - så længe vi som hold vinder de store pokaler, siger ’Xyp9x’.

Se også: Forlænger med stjernen

Se også: 19-årigt e-sportstalent er død

- Det er vigtigt at fortælle, at der er meget at vinde, hvis man har en sund approach. Med et sundt liv som Counter Strike-spiller kan man øge sin performance. Det er et fantastisk budskab at komme ud med, lyder det fra Astralis' nye sportsfysioterapeut Mikkel Hjuler Jensen. Foto: Linda Johansen Sport og Spil Danskere i verdenseliten: Så ekstremt meget tjener vi på computerspil

Den 20-årige nordjyde Andreas Højsleth er fuldtids-computerspiller. Foto: René Schütze Sport og Spil Svimlende beløb: Så meget tjener nordjyden Andreas på at spille computer

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere