Annonce:
Annonce:

Danskere snubler på målstregen

Astralis havde ikke det, der skulle til i onsdagens semifinale mod verdensetteren.

Astralis er ude af Roobet Cup (Foto: HLTV.org)
Astralis er ude af Roobet Cup (Foto: HLTV.org)
Annonce:
Følg E-sport

Onsdag blev det danske Counter-Strike-håb slukket i denne udgave af Roobet Cup.

Det står klart, efter Astralis måtte se sig slået i et intenst semifinaleopgør mod verdensetteren fra FaZe Clan, der, trods en svag formkurve, var for stor en mundfuld for de danske drenge.

Semifinalen var da også turneringens klart største opgave for Astralis, der ellers har haft et overkommeligt kampprogram i turneringen, hvor mange af verdens bedste hold ikke er med.

For Astralis’ vedkommende blev det blandt andet til pligtsejre mod hold som Movistar Riders, Complexity og forZe, der alle ligger under danskerne på verdensranglisten, mens russiske Cloud9 samt danskledte FaZe Clan var for tung en byrde.

Danskerhåbet lever stadig

På trods af Astralis’ exit får vi alligevel en finale med dansk islæt.

Her skal netop FaZe Clan, anført af den danske holdkaptajn Finn ‘karrigan’ Andersen, nemlig i kamp mod tyske BIG, der på overraskende vis spillede sig i finalen onsdag eftermiddag.

FaZe Clan indtager i skrivende stund førstepladsen på verdensranglisten, og de regerende verdensmestre er da også klare favoritter forud for torsdagens finaleopgør, hvor der er lidt over en million kroner på højkant til vinderen.

Med et stjernespækket mandskab i ryggen er der derfor masser af håb for ‘karrigan’, som torsdag kan indkassere sin fjerde pokal i 2022.

Finalen spilles klokken 19:00 og kan ses gratis på Twitch.

Udover danske ‘karrigan’ tæller FaZe Clan følgende fire spillere Håvard ‘rain’ Nygaard, Russel ‘Twistzz’ van Dulken, Robin ‘ropz’ Kool, Helvijs ‘broky’ Saukants.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: