Danskere ude af millionturnering

Danske Heroic måtte onsdag aften se sig slået og er dermed ude af BLAST Premier World Final, hvor der er 6,6 millioner kroner på højkant.

Casper 'cadiaN' Møller og resten af Heroic kan nu se frem til juleferie, efter de onsdag blev slået ud af BLAST Premier World Final, der er årets sidste store CS:GO-turnering.
Casper 'cadiaN' Møller og resten af Heroic kan nu se frem til juleferie, efter de onsdag blev slået ud af BLAST Premier World Final, der er årets sidste store CS:GO-turnering.

Det bliver med sikkerhed ikke til triumf for danske Heroic i årets sidste store CS:GO-turnering, BLAST Premier World Final.

Til gengæld får de en smule tidligere juleferie.

Det står klart, efter de onsdag aften måtte se sig slået af verdensetterne fra NaVi, der har megastjernen Aleksandr ‘s1mple’ Kostyliev på holdkortet.

Heroic tabte tirsdag i denne uge åbningskampen til russiske Gambit og var derfor havnet i "vind eller forsvind"-kampen mod russisk/ukrainske NaVi, der topper verdensranglisten.

Og kampen begyndte på NaVi's præmisser, da de lagde et massivt pres fra starten og vandt første bane 16-6. På anden bane kæmpede Heroic bravt og tvang opgøret i overtid, men her gjorde NaVi arbejdet færdigt med cifrene 19-15 og vandt dermed kampen 2-0.

Med nederlaget er Heroic som det første hold ude af turneringen, der har en præmiepulje på 6,6 millioner kroner. Heroic kan dog lune sig med de godt 98.000 kroner, som deltagelse i turneringen trods alt har givet.

Nordisk derby venter

Onsdag var også Astralis i ilden ved BLAST Premier World Final, og her bragede de sammen med det franske stjernehold Vitality, som tog sejren ved seneste møde med Astralis.

Den bedrift blev gentaget onsdag, hvor Astralis blev smadret med cifrene 16-4 og 16-6.

Turneringen er dog ikke slut for Astralis' vedkommende, da de torsdag møder svenske NIP i en "vind eller forsvind"-kamp.

Dermed bliver det også et gensyn med Patrick 'es3tag' Hansen, der tørnede ud for Astralis i 2020, men som i dag spiller for NIP. Det ville under normale omstændigheder også blive til gensyn med den tidligere Astralis-stjerne Nicolai 'device' Reedtz, men han er sygemeldt til BLAST Premier World Final. Derfor stiller NIP med akademispilleren Love 'phzy' Smidebrant i stedet.

Der er tre kampe på programmet torsdag. De kan alle ses på både BLAST's kanaler på Twitch og YouTube eller på TV 2 Play.

Dagens kampe er som følger:

  • 13:30 - Astralis vs. NIP

  • 16:30 - Liquid vs. Gambit

  • 19:30 - G2 vs. Vitality

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?