Én sejr kan være nok til at sikre slutspillet

Mandag aften spilles de sidste kampe i Elgiganten Ligaens grundspil. Der er både kamp for at undgå nedrykning, mens andre kæmper om den sidste plads i slutspillet.

Tobias ‘TOBIZ’ Theo er holdkaptajn for Alpha, der blot skal bruge én sejr i aftenens tre kampe for at sikre sig en plads i slutspillet (Foto: HLTV.org)
Tobias ‘TOBIZ’ Theo er holdkaptajn for Alpha, der blot skal bruge én sejr i aftenens tre kampe for at sikre sig en plads i slutspillet (Foto: HLTV.org)

Grundspillet i Danmarks bedste CS:GO-liga skal afgøres i aften, hvor der er hele 18 kampe på programmet.

Inden de sidste kampe er der allerede sat navn på fem af de seks hold, der skal spille slutspil og dermed har chancen for at tage den samlede sejr.

Således har Copenhagen Flames, Tricked, AGF, MASONIC og Lyngby Vikings sikret sig en plads blandt ligaens seks bedste mandskaber. Den sidste plads dyster hele fire hold om.

Alpha ligger før aftenens kampe bedst af de fire hold med 36 point og skal blot bruge en sejr for at sikre sig pladsen i slutspillet. Lige efter dem ligger Atlando Esports, Aalborg Rebels og Astralis Talent, der alle har 27 point og ni potentielle point tilbage.

Dermed kan de bringe sig á point med Alpha, og det kan dermed blive nødvendigt at gå helt ned i indbyrdes opgør samt vundne og tabte runder for at fordele pladserne.

Alpha møder i aftenens kampe først Lyngby Vikings, derefter Atlando Esports og til sidst Tricked.

Astralis Talent tabte lørdag aften den kamp, de ellers havde i overskud, og drømmen om slutspil ser derfor svær ud. De møder mandag aften de andre direkte duellanter fra henholdsvis Atlando Esports og Aalborg Rebels, inden de i aftenens sidste kamp brager sammen med AGF.

Tæt bundkamp

I den anden ende af tabellen er der også rigeligt på spil mandag aften.

12. og 13. pladsen i ligaen rykker direkte ned, mens 10. og 11. pladsen skal i relegation-spil, hvor der spilles om overlevelse.

ESIMED er allerede sikre på at rykke direkte ned, mens Campus Vejle * Flammen også ligger til at rykke direkte ned. De er tre point efter AGF Academy og AaB, der lige nu ligger til en plads i relegation-spillet, og redningen kan derfor matematisk lade sig gøre.

Campus Vejle * Flammen krydser klinger med netop AGF Academy i en af aftenens kampe, og det kan vise sig at blive en såkaldt sekspointskamp.

Artiklen fortsætter efter stillingen..

Alle aftenens kampe i Elgiganten Ligaen:

  • 18:00 - Alpha vs. Lyngby Vikings (TV)
  • 18:00 - AaB vs. Tricked
  • 18:00 - AGF vs. Campus Vejle * Flammen
  • 18:00 - Copenhagen Flames vs. ESIMED
  • 19:00 - Campus Vejle * Flammen vs. AGF Academy
  • 19:00 - Lyngby Vikings vs. ESIMED
  • 19:00 - Aalborg Rebels vs. AaB
  • 19:00 - Atlando Esports vs. Alpha (TV)
  • 20:00 - Lyngby Vikings vs. AGF
  • 20:00 - MASONIC vs. Copenhagen Flames
  • 20:00 - Aalborg Rebels vs. Astralis Talent (TV)
  • 20:00 - Tricked vs. Alpha
  • 21:00 - Astralis Talent vs. Atlando Esports (TV)
  • 21:00 - Copenhagen Flames vs. AaB
  • 21:00 - Tricked vs. Lyngby Vikings
  • 22:00 - AGF Academy vs. Aalborg Rebels
  • 22:00 - Atlando Esports vs. MASONIC
  • 22:00 - AGF vs. Astralis Talent (TV)

Kampene kan ses gratis med danske kommentatorer på Twitch.