Æren af at være verdens 16. bedste CS:GO-spiller går i år til danske Martin 'stavn' Lund, der tørner ud for Heroic.
Det står klart, efter verdensranglisten i disse dage bliver afsløret spiller for spiller, og her har danskeren som den første dansker i år fundet vej til listen.
Kåringen er andet år i træk, at 'stavn' er blandt de bedste i verden, efter han sidste år endte som nummer 12 i verden.
I 2021 er det blevet til en enkelt turneringssejr med Heroic, da de i foråret gik hele vejen i ESL Pro League sæson 13. Desuden nåede danskerholdet semifinalen i det uofficielle VM i CS:GO, PGL Majoren i Stockholm i november.
Turbulent 2021
Det her dog også været et turbulent 2021 for 'stavn' og resten af Heroic.
I juli brød de med deres træner Nicolai 'HUNDEN' Petersen, og det skulle vise sig at blive en grim affære.
'HUNDEN' skulle ifølge Heroic have delt strategimateriale med et konkurrerende hold forud for IEM Cologne-turneringen.
Det blev blandt andet besvaret med beskyldninger mod spillerne, heriblandt 'stavn, der blev anklaget for at have været vidende om trænerens brug af den såkaldte 'coach-bug' tilbage i 2020.
Det hele endte med, at spillerne og 'HUNDEN' blev undersøgt af esportens vagthund, ESIC, og her endte den tidligere træner med at blive straffet med karantæne fra CS:GO i to år.
Den megen uro til trods, så formåede Heroic dog alligevel at fastholde sin plads i verdenstoppen resten af året og ligger i skrivende stund på femtepladsen.
Indtil videre er sløret løftet for ni af spillerne i top 20, der dermed er som følger:
12. Nemanja 'huNter-' Kovač - G2
13. Benjamin 'blameF' Bremer - Astralis
14. Keith 'NAF' Markovic - Liquid
15. Kaike 'KSCERATO' Cerato - FURIA
16. Martin 'stavn' Lund - Heroic
17. Russel "Twistzz' Van Dulken - FaZe
18. Robin 'ropz' Kool - FaZe
19. Jonathan 'EliGE' Jablonowski - Liquid
-
Annonce:
20. Helvijs 'broky' Saukants - FaZe