Fransk CS-maskine er verdens bedste

Vitalitys Mathieu ’zyw0o’ Herbaut var årets CS:GO-spiller i 2019

Er man god nok, er man gammel nok.

Det kan Mathieu ’zyw0o’ Herbaut i den grad skrive under på. Den 19-årige franske superstjerne kan i hvert fald fremvise beviset på, at ingen andre var på hans niveau i Counter-Strike i 2019.

Hele fem gange i 2019 kunne ’zyw0o’ rejse hjem fra en turnering med ekstra anerkendelse i form af en titel som ’mest værdifulde spiller’, og det giver da også god mening, når man kigger franskmandens statistikker.

'valde' har fået sine holdkammerater på plads. Foto: Jonas Kekko CS:GO Nyt superhold på plads

’Zyw0o’, der først blev professionel i oktober 2018, da han skiftede til Vitality, har i spillet 2019 med en samlet rating på 1.30, og som om det ikke var nok, så har stjernen også den højeste rating af alle, når man udelukkende kigger på slutspil ved store events.

Eksempelvis blev det til en rating på 1.53 ved årets sidste turnering i Moskva; Epicenter.

Dansk tredjeplads

Titlen som 2019’s bedste spiller betyder, at ukrainske Aleksandr ’S1mple’ Kostyliev må tage til takke med placeringen som nummer to. Han kunne ellers med en placering som nummer et have vundet titlen for andet år i træk, men ’Zyw0o’s tal og præstationer for 2019 har simpelthen været i en klasse for sig.

Den nærmeste danske konkurrence til en placering som verdens bedste gik til Nicolai ’Device’ Reedtz fra Astralis, der sluttede med en placering som nummer tre. En enkel placering under sin andenplads i 2018.

’Device’ var dog ikke den eneste dansker, som fandt vej til listen over 2019’s bedste spillere.

Holdkammeraten Emil ’Magisk’ Reif strøg for første gang i karrieren ind som nummer fem, mens Andreas ’Xyp9x’ Højsleth hentede en 13. plads og Peter ’Dupreeh’ Rasmussen blev nummer 16.

'Kjaerbye' under weekendens DreamHack Open Sevilla, hvor han blev turneringens MVP. Foto: Joao Perreira CS:GO North-stjerne: Har ikke været godt nok

4 kommentarer
Vis kommentarer