Fyrer træneren

North har stoppet samarbejdet med Torbjørn 'mithR' Nyborg

Torbjørn 'mithR' Nyborg fik beskeden for en lille uge siden. Foto: North
Torbjørn 'mithR' Nyborg fik beskeden for en lille uge siden. Foto: North

Torbjørn 'mithR' Nyborg har stået i spidsen for Norths Counter-Strike-hold for sidste gang.

Tirsdag offentliggjorde organisationen nemlig, at de har stoppet samarbejdet med træneren, som i stedet bliver afløst af svenske Jimmy 'Jumpy' Berndtsson, der tidligere har været træner i knap tre år for svenske Fnatic.

'mithR' kom til North for lige knap et år siden, men det har været svært at aflæse en positiv udvikling baseret på holdets placering på verdensrangslisten. Hele 13 pladser er holdet faldt siden 'mithR' overtog trænerposten, men selv om det har været et hårdt år i spidsen for North, så er 'mithR' ikke enig i fyringen, skriver han på Twitter.

- Jeg er selvfølgelig ikke glad for beslutningen eftersom arbejdet med holdet og spillerne har været den største ære i mit liv - også selv om 2019 ikke var et år med de bedste resultater.

- Jeg er nødt til at accceptere beslutningen for hvad den er, og samtidig ønske organisationen, medarbejderne, bestyrelsen og spillerne det bedste, skriver 'mithR'.

Svensker overtager

Trænersædet i North fik dog ikke lov til at stå ledigt længe, for det bliver førnævnte Jimmy 'Jumpy' Berndtsson, der overtager rollen som træner i North.

'Jumpy', der selv var professionel i Counter-Strike 1.6, ser frem til at arbejde med sit nye hold.

- Jeg er super begejstret over muligheden for at træne et hold som North. Med så meget talent lurende under overfladen, er det bare et spørgsmål om tid, før vi virkelig kan udfolde holdets fulde potentiale, siger 'Jumpy' i en pressemeddelse.

North ligger i skrivende stund på en 24. plads på verdensranglisten. Holdet hentede for nylig den tidligere kaptajn Mathias 'MSL' Lauridsen tilbage i folden i stedet for Jakob 'JuGi' Hansen.

Se også: Dårlige holdkammerater får mundkurv på

Se også: Ny fiasko for Astralis

Se også: Astralis flopper i premiere

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere