Holdkaptajn øjner ligaens førsteplads

Sidste sæsons semifinalister fra MASONIC skal mandag i duel i POWER Ligaen, og her kan de lægge sig op på siden af førerholdet Tricked.

27-årige Andreas ‘blaq’ Elversøe er holdkaptajn for MASONIC. For nylig er han også indtrådt som direktør i klubben (Foto: MASONIC)
27-årige Andreas ‘blaq’ Elversøe er holdkaptajn for MASONIC. For nylig er han også indtrådt som direktør i klubben (Foto: MASONIC)
Følg E-sport

Det er atter blevet mandag, og vi skal således endnu engang have skudt gang i Danmarks bedste CS:GO-liga, POWER Ligaen.

Efter et par veloverståede spilledage begynder top og bund så småt at forme sig, og et af de hold, der foreløbig er ubesejret, er sidste sæsons semifinalister fra MASONIC.

De skal i ilden to gange mandag aften, og holdets kaptajn Andreas ‘blaq’ Elversøe, ser frem til kampene mod henholdsvis Tricked og CEPTER BITSKINS.

- Jeg forventer, at det bliver to spændende kampe. Det er to hold, som har meget at byde på. Jeg glæder mig bare til at spille - med ‘casle’ (holdets træner, red.) og drengene på holdet er det altid fedt, uanset hvem vi møder, lyder det fra Andreas ‘blaq’ Elversøe, der især ser frem til braget mod POWER Ligaens nuværende førerhold, Tricked:

- De har spillet helt kanon, og det tror jeg også godt, de selv ved. Vi spiller altid nogle gode kampe mod Tricked-mandskabet. Jeg synes godt om drengene på Tricked-holdet, og jeg ved, at de virkelig gerne vil vinde mod MASONIC, især når de spiller mod fem stjerner og en direktør, siger MASONIC-kaptajnen.

MASONIC kan med sejre i aftenens to kampe lægge pres på de andre hold i toppen af tabellen.

Disse kampe er på programmet mandag aften:

  • 18:00 - DREAM.gg vs. CEPTER BITSKINS (TV)

  • 19:00 - MASONIC vs. Tricked (TV)

  • 20:00 - CEPTER BITSKINS vs. MASONIC (TV)

  • 20:00 - Astralis Talent vs. HeroC1ty

  • 21:00 - Astralis Talent vs. CEPTER BITSKINS (TV)

  • 21:00 - Linx Legacy vs. Brøndby eSport

  • 22:00 - AGF Esport vs. LosReyes (TV)

  • 22:00 - Linx Legacy vs. HeroC1ty

Kampene, der er markeret med (TV) kan ses gratis med danske kommentatorer på Dust2.dk’s Twitch-kanal.

Stillingen i POWER Ligaen lige nu:

  1. Tricked - 12 point

  2. Brøndby - 6 point

  3. MASONIC - 6 point

  4. Astralis Talent - 6 point

  5. CEPTER BITSKINS - 6 point

  6. Atlantic - 3 point

  7. HeroC1ty - 3 point

  8. AGF - 3 point

  9. Linx Legacy - 3 point

  10. Los Reyes - 0 point

  11. DREAM.gg - 0 point

  12. Sera Esport - 0 point

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+