Kinesere køber dansk tophold

Heroics fem spillere er blevet solgt til FunPlus Phoenix

FunPlus Phoenix debuterer allerede ved Flashpoint i aften hvor Cloud9 venter. Foto: Jakob Ehrbahn
FunPlus Phoenix debuterer allerede ved Flashpoint i aften hvor Cloud9 venter. Foto: Jakob Ehrbahn

Rygterne har svirret i noget tid, men nu er det officielt.

Den kinesiske organisation FunPlus Phoenix (FPX) har haft tegnebogen fremme for at sikre sig lidt dansk CS-kvalitet fra Heroic, og den handel er nu gået igennem.

Heroic, der på den senest opdaterede verdensrangliste ligger på 14. pladsen, skal da heller ikke vente længe på at komme i kamp. Holdet har ikke imponeret i den seneste tid, hvor de blandt andet tabte til Copenhagen Flames i en direkte duel om en plads ved minoren i Rio.

Alt det er dog vand under broen nu.

FPX, der senere søndag debuterer i Flashpoint-ligaen mod Cloud9, skriver fra organisationens profil, at det nye hold allerede kommer til at kæmpe under nye faner søndag aften.

- Vi er begejstrede for at annoncere, at FPX’s Counter-Strike-hold officielt bliver stiftet i dag. Holdet vil deltage i Flashpoint-ligaen som et af de stiftende medlemmer, skriver FPX på holdets Twitter-profil.

Flashpoint, der afvikles i Los Angeles, bliver holdets hjemmebane de næste fem uger, skriver Casper ’cadiaN’ Møller, der altså ikke bekymrer sig synderligt om den danske regerings opfordring til at danskere vender hjem af frygt for coronavirus.

- Stolt og beæret over at spille under FPX-navnet. Tiden i Heroic har været utrolig, og jeg glæder mig til at fortsætte rejsen med mine holdkammerater. Fremtiden ser lys ud. Vi deltager i Flashpoint og bliver derfor i Los Angeles de næsten fem uger, skriver ’cadiaN’ på Twitter.

Det nye FunPlus Phoenix har overtaget alle fem spillere fra Heroic, og derfor lyder holdlisten for Flashpoints nyeste bekendskab således.

Casper ’cadiaN’ Møller, Marco ’Snappi’ Pfeiffer, Patrick ‘es3tag’ Hansen, Johannes ‘b0RUP Borup og Martin ‘Stavn’ Lund.

Der er 500.000 dollars til den samlede vinder af Flashpoint.

Se også: Dansk drama sender Flames til Rio

Se også: Dødt løb i toppen

  Astralis blev skudt sønder og sammen lørdag aften. Foto: Jonas Olufson CS:GO - 29. feb. 2020 - kl. 21:44 Udsletter Astralis

8 kommentarer
Vis kommentarer