Annonce:
Annonce:

Marginaler afgjorde grundspillet

Kuglerammen måtte frem for at finde vinderen af grundspillet, da både AGF og Copenhagen Flames endte med 54 point.

18-årige Thomas ‘TMB’ Bundsbæk er blandt de større danske CS:GO-talenter (Foto: HLTV.org)
18-årige Thomas ‘TMB’ Bundsbæk er blandt de større danske CS:GO-talenter (Foto: HLTV.org)
Annonce:
Følg E-sport

AGF er vindere af Elgiganten Ligaens grundspil. Det står klart efter gårsdagens sejr, hvoraf den ene var mod den direkte konkurrent, Copenhagen Flames.

De to danske CS:GO-hold havde i løbet af hele sæsonen ligget side om side i toppen af tabellen, men inden sidste runde i grundspillet førte københavnerne med tre point.

AGF skulle derfor vinde det indbyrdes opgør i går, og det lykkedes de med.

- Det er en vildt lækker følelse at sidde med, sagde en tydeligt glad Thomas ‘TMB’ Bundsbæk, der blev interviewet lige efter kampen.

Århusianerne kunne ikke bare nøjes med at vinde kampen mod Copenhagen Flames, for så udlignede de kun på point-kontoen og indbyrdes kampe. AGF var derfor også afhængige af at vinde kampen med minimum fem runder for at snuppe førstepladsen.

Annonce:

- Vi spillede egentlig bare vores eget spil, og det virkede rigtig godt i dag. Vi gik ind til kampen med den viden, at vi helst skulle vinde stort for at vinde på runde-forskel, som førstepladsen nok ville komme til at blive afgjort på, svarede ‘TMB’ til spørgsmålet om, hvorvidt AGF havde forberedt sig på Copenhagen Flames.

Begge hold er klar til slutspillet men førstepladsen i grundspillet var særlig vigtig, da den giver adgang til DreamHack Open November, der tæller en præmiepulje på 626.000 kroner.

Udover AGF og Copenhagen Flames er Lyngby Vikings, Tricked, Aalborg Rebels og ESIMED også klar til slutspillet, der afvikles i næste uge.

I den anden ende af tabellen sluttede IGNITE og Alpha, som rykker direkte ned i 1. division. Sørby Flames er også i fare for at rykke ned, da de skal forsøge at forsvare sin plads mod toerne og den bedste treer fra 1. division.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: