Lørdag eftermiddag skulle det danske Counter-Strike-hold Astralis forsøge at rejse sig oven på fredagens overraskende nederlag til Complexity ved BLAST Premier i London.
En sejr var nødvendig for fortsat at kunne avancere direkte i det nye BLAST-format, hvor der spilles finaler senere på foråret.
Efter en gyserkamp over tre maps mislykkedes den mission, da NaVi løb med en sejr på 2-1. Holdene måtte dog alle 30 runder på tredje og afgørende map Inferno igennem, før resultatet stod klart. Derfor skal Astralis nu spille BLAST Showdown for at sikre sig en billet til finalerne.
Før Inferno havde de to hold dystet på Train og Nuke, hvor begge hold i overbevisende stil hev en sejr til sig hver. Astralis med 16-6 på Train, og NaVi med 16-9 på Nuke.
Astralis havde ellers alle kort på hånden for at lukke Inferno og tage den samlede sejr, da danskerne var oppe med hele 14-10. Store spil fra NaVi's 'S1mple' og 'electronic' gjorde det dog mere end svært, og selv Emil 'Magisk' Reif gjorde sit for at presse NaVi, så stod missionen ikke til at redde.
Blev bange
Efter skuffelsen delte netop 'Magisk' sine tanker til om opgøret på BLAST Premiers stream, hvor han nævnte, at NaVi havde været godt forberedt på at spille Nuke, og at Astralis blev for bange på Inferno.
- De var godt forberedt på at spille Nuke, og de var gode som CT. Vi laver for mange fejl og vinder ikke nøglerunderne, så bliver det svært.
- Ærligt så føler jeg, at vi var for bange. Vi kommunikerede ikke godt nok, og det hele faldt sammen. Vi virkede bange, gav dem for meget plads og gjorde dem bedre, end de er - men de var bedre end os i dag. Det er stadig begyndelsen af sæsonen, vi har måske tabt den her uge, men vi hjem og forbedre os og gøre det bedre inden IEM Katowice, lød det fra 'Magisk'.
Resultatet betyder, at Astralis altså forlader London og BLAST Premier med to nederlag, hvilket sender holdet i BLAST Showdown sammen med fem andre hold om en plads ved finalerne.
Brasiliansk stjerne viser storform
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.