Ond ånd smadrer finaledrøm for Astralis

Astralis tabte sin semifinale efter tre maps mod Team Vitality ved Blast-finalen foran fyldt hjemmebane

Lukas
Lukas "Gla1ve" Rossander og holdkammeraterne formåede ikke at nå finalen i Royal Arena. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Semifinalen blev endestationen for Counter Strike-holdet Astralis ved Blast Premier Fall Final i Royal Arena i København.

Søndag aften tabte holdet 1-2 til franske Team Vitality, som er blevet danskernes onde ånd, efter en tæt match.

Det var syvende gang i træk, at franskmændene anført af verdens bedste i både 2019 og 2020, Mathieu 'ZywOo' Herbaut, fik skovlen under det danske storhold, der har været igennem en stor udskiftning for nylig.

To spillere blev skiftet ud kørt før Blast-finalerne, det samme gjorde træneren, og for et halvt år siden skiftede man også en spiller, efter at stjernen Nicolai 'Dev1ce' Reedtz skiftede til svenske NIP.

Så selv om ærgrelsen fyldte lige efter kampen, så kunne en af holdets nyankomne spillere, Benjamin 'blameF' Bremer, heller ikke undgå at være tilfreds med at nå semifinalen.

- Vi spillede ikke godt til sidst, og de fortjente at vinde. Men vi skal være glade for de øvrige resultater, vi har leveret her, siger han.

- Inden vi gik i gang med turneringen her, havde vi snakket om, vi gerne ville vinde en enkelt kamp. Så vi er meget tilfredse. Vi fik vist potentialet, og på et tidspunkt får vi forhåbentlig også tid til at træne lidt.

Holdet nåede kun lige at runde et tocifret antal træningsdage inden turneringsstarten.

Det danske hold var fint fra land på første bane. Efter et stort comeback snuppede Astralis det map med 16-12 og fyrede voldsomt op under en næsten fyldt Royal Arena.

Stemningen var stadig i top på andet map, som var spændende det meste af vejen. Vitality var dog for stærk til sidst og snuppede det med 16-11.

Dermed skulle afgørelsen findes på tredje og afgørende map, hvor Astralis kom skævt fra land. Hurtigt var danskerne bagud 1-6, og de fem danskere havde svært ved at finde topniveauet.

Astralis fik aldrig tændt op under sig selv eller publikum igen, og det endte med en sikker sejr og en finaleplads til franskmændene efter 16-7.

- Vi startede lidt dårligt ud, og vi havde rigtigt dårlig kommunikation i dag, forklarer Benjamin 'blameF' Bremer, som dog samlet set var en meget glad mand efter at have oplevet at spille i Royal Arena.

- Jeg glemmer det aldrig. Det har været den fedeste oplevelse i mit liv, slår han fast.

I finalen møder Vitality det russisk-ukrainske storhold Navi, der er gået ubesejret gennem turneringen og kommer med en dugfrisk majorsejr i rygsækken.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.