Annonce:
Annonce:

Perfekt debut i den nye trøje

Jakob 'jabbi' Nygaard fik en fornem start hos Heroic, da han og resten af det danske stjernehold tirsdag gjorde rent bord og sikrede billet til IEM Cologne.

Jakob 'jabbi' Nygaard (i midten) har tidligere i karrieren tørnet ud for Copenhagen Flames. Tirsdag debuterede han for Heroic, som hentede ham ind i varmen i juni. Foto: HLTV.org
Jakob 'jabbi' Nygaard (i midten) har tidligere i karrieren tørnet ud for Copenhagen Flames. Tirsdag debuterede han for Heroic, som hentede ham ind i varmen i juni. Foto: HLTV.org
Annonce:
Følg E-sport

En noget nær perfekt start.

Sådan kan danske Jakob 'jabbi' Nygaards debut hos Heroic sammenfattes, efter den 18-årige CS:GO-stjerne tirsdag sammen med resten af Heroic sikrede sig billet til hovedturneringen ved IEM Cologne i Köln.

Her dyster flere af verdens bedste hold om præmiepuljen på over syv millioner kroner samt hæderen i den traditionsrige turnering, som af flere kaldes 'Counter-Strikes katedral'.

Før selve hovedturneringen skal de sidste otte hold findes i en lukket kvalifikation, og her åbnede Heroic ballet mod det internationale hold Sprout.

Efter at have taget sejren skulle danskerne nu op mod MOUZ, og også her var 'jabbi' og resten af holdet overlegne.

Dermed er Heroic på overbevisende facon videre til hovedturneringen, som går i gang torsdag i denne uge.

Fiasko lurer for Astralis

Mens Heroic gjorde kort proces i åbningen, så endte det anderledes skidt for Astralis.

De stod overfor verdens nummer 29, brasilianske 00Nation, i første kamp, og her tog brasilianerne fusen på danskerne, som måtte indkassere et nederlag i første kamp.

Dermed havde Astralis ryggen mod muren og skulle nu vinde dagens anden kamp mod amerikanske Complexity for at holde liv i drømmen om en plads i hovedturneringen.

Her tog Astralis sejren, og skal onsdag møde tyske BIG, hvor kun én sejr tæller. Taberen af kampen må rejse hjem fra Köln, mens vinderen er videre til hovedturneringen.

Astralis' kamp mod BIG skydes i gang klokken 16:00 og kan ses på TV 2 Play eller gratis på ESL's Twitch-kanal.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: