PINLIGT: Dansk hold ydmyget

Det danske hold Heroic kunne ikke stille noget op mod svenske GamerLegion, da de to hold dystede om en tur til Kina

Heroic blev ydmyget af svenskerne. Foto: heroicgg
Heroic blev ydmyget af svenskerne. Foto: heroicgg

De danske Counter-Strike hold Heroic er rangeret som nummer 19 i verden, og hvilket gør holdet til en af de tunge drenge på en scene, der kun bliver mere og mere konkurrencepræget.

Men i dag fik de smæk som en uvorn unge i 50’erne, og der var kæmpe klasseforskel, da svenske GamerLegion ydmygede danskerne med 16-0 i kvalifikationen til turneringen IEM Beijing, som har en præmiepulje på mere end 1,5 millioner danske kroner.

Og det er helt sikkert en dag, de danske drenge gerne vil glemme. For en af de svenskere, der var med til at gøre dagen sur for Heroic, var ingen ringere end Adam ‘Friberg’ Friberg, som indtil for nylig selv spillede for Heroic, inden han valgte ikke at forlænge med holdet.

Stortalent underpræsterede
Noget kunne tyde på, at det var en god beslutning ikke at forlænge, for selvom Friberg kun hjalp GamerLegion i dag, havde han en forrygende kamp mod de gamle holdkammerater. Med en individuel score på 16-6 blev han kun overgået af sin svenske makker Hampus ‘hampus’ Poser.

Heroic derimod havde en stram kamp, og det danske supertalent Martin ‘Stavn’ Lund fik kun to sølle kills under hele kampen.

Det er dog ikke slut endnu for de røde og sorte. Hvis Heroic slår franske G2 og polske One More Time, lever drømmen om et LAN-spot i Kina endnu.

Ydermere er der mulighed for revanche mod GamerLegion. De to hold mødes nemlig igen den 20. september i turneringen European Champions Cup.

Se også: Chokskifte på vej i Frankrig
Se også: Danskerbrag venter i New York
Den tidligere topchef i FC København, Anders Hørsholt, hopper med på eSport-bølgen. Foto: Rie Neuchs CS:GO - 12. sep. 2019 - kl. 11:58 Sparket ud i FCK: Nu er han ansat på succeshold

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere