Rivaler skal stoppe Astralis

Team Liquid skal op mod Astralis ved ECS-finalerne i Texas

Astralis får hård modstand søndag aften, når Team Liquid venter i ECS-finalen i Arlington, Texas. Foto: Jacob Ehrbahn
Astralis får hård modstand søndag aften, når Team Liquid venter i ECS-finalen i Arlington, Texas. Foto: Jacob Ehrbahn

Det er det mest hypede opgør i international Counter-Strike i nyere tid. Astralis mod Team Liquid.

Astralis, der i 2018 dominerede i så voldsom grad, at det lykkedes holdet at vinde en Intel Grand Slam. En bedrift, som man ikke troede ville blive overgået lige foreløbig.

Amerikanske Team Liquid skulle dog kun bruge første halvdel af 2019, før de havde gjort det samme. Samtidig henviste de Astralis til andenpladsen på verdensranglisten efter en dansk dominans på hele 14 måneder.

Se også: Danske stjerner fik forskrækkelse

Siden har Astralis sat sig på tronen igen, men søndag aften bliver der skrevet et nyt kapitel i tovtrækningen mellem danskerne og amerikanerne, når der spilles finale ved ECS i Arlington, Texas.

Team Liquid formåede nemlig natten til søndag dansk tid at sende svenske Fnatic hjem, mens Astralis i forvejen havde gjort det samme ved Evil Geniuses. 2-1 vandt begge hold, som søndag står i finalen.

Se også: Rystede danskere klar til millionfinale

Til hltv.org siger Team Liquids Nick 'nitr0' Canella, at Team Liquid efter en hård periode har fået selvtilliden tilbage.

- Vi har haft en god træningslejr og nogle gode træninger i de seneste par uger, og vi føler, at vi har en god fornemmelse under den her turnering. Vi har generelt en god fornemmelse på holdet, hvor alle rammer deres skud, så vi er ved at få vores selvtillid tilbage, lyder det fra 'nitr0'.

Kampen mod Astralis spilles klokken 22.00 dansk tid. Der er 225.000 dollars til vinderen - knap 1,5 millioner danske kroner.

Astralis har tre gange tidligere vundet ECS-finals.

 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere