I lang tid har Counter Strike 2 mere eller mindre været en drengedrøm, som har været spekuleret af fans på de sociale medier.
Men nu ser det faktisk ud til, at det kommer til at ske inden længe.
Tilbage i februar begyndte spekulationerne for alvor at tage fart, da den officielle CS:GO Twitter ændrede banner.
Og i starten af marts blev de spekulationer mere realistiske, da et par opdateringer til grafikkort introducerede understøttelse til "csgos2.exe" og "cs2.exe".
Ifølge Richard Lewis' anonyme kilder med indsigt i spillets udvikling, så er den nye version af Counter Strike på vej, og udvikleren Valve har arbejdet på den i et stykke tid.
Den nye version af CS:GO forventes at få titlen 'Counter Strike 2', og det er forventet, at man i marts får mulighed for at afprøve beta-udgaven.
Det er småt med detaljerne om det nye spil, men forventningen er, at det blandt andet kommer med forbedret grafik og generel optimering.
CS:GO fejrede i august sidste år 10 års jubilæum, og det er over 20 år siden, at den første udgave af Counter-Strike så dagens lys. For nylig slog spillet sin egen rekord for flest samtidige spillere, da mere end 1,32 millioner spillere var inde i spillet samtidig.