- Skal hæve mit niveau

’Valde’ er faldet godt til hos OG, men mangler stadig lidt for at føle sig på toppen

Valdemar 'valde' Vangså på scenen for sit tidligere hold, North. Foto: North
Valdemar 'valde' Vangså på scenen for sit tidligere hold, North. Foto: North

En tumultarisk tid hos North sendte i efteråret holdets tidligere stjernespiller Valdemar 'valde' Vangså på bænken, og derefter til det nystartede internationale hold OG.

Siden da har 'valde' kæmpet for at finde sig til rette med sine nye holdkammerater og indtage en ny rolle end den, han forlod i North.

Og den mission går godt, lød det fra finske Aleksi ’Aleksib’ Virolainen til hltv.org tidligere på måneden.

- Valde er en virkelig klog fyr, som har været nødt til at droppe sin måde at spille på (som kaptajn, red.), og nu er han den perfekte soldat på holdet, der gør hvad du beder ham om. Samtidig kommer han med virkelig gode input, lød det fra ’Aleksib’ til hltv.org efter opgøret.

Denne weekend deltager OG i sidste del af BLAST Premiers gruppespil, hvor gruppe C med OG, 100 Thieves, G2 og Evil Geniuses skal afvikes.

Og inden OG fredag aften åbner gruppe C mod Evil Geniuses, udtalte 'valde' til hltv.org, at det for ham lige nu handler om at finde tilbage til sit gamle niveau.

- Jeg føler ikke, at der noget, som jeg ikke kan gøre på holdet. Jeg har fået stort set alle de positioner, som jeg gerne vil spille. Vi spiller på den måde, som jeg gerne vil, og jeg føler, at det for mig personligt handler om at finde tilbage på mit gamle niveau.

- Der er ikke nogle genveje, og det skal nok komme på et tidspunkt. Det handler bare om at blive ved med at spille. Jeg har bare brug for at blive bedre som spiller.

- Jeg håber, at jeg kan vise et bedre individuelt niveau i den her turnering, lyder det fra 'valde'.

Fredag aften får 'valde' altså muligheden for at vise netop det, når OG og Evil Geniuses spiller BO3 klokken 20.30

Holdet er lige nu placeret som nummer 18 på verdensranglisten.

Se også: Dansk CS-sensation ikke tilfreds

Se også: Dødelig virus splitter hold

Se også: Dårlige holdkammerater får mundkurv på

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere