Annonce:
Annonce:

Smadrer stimen

Sidste sæsons finalister i POWER Ligaen, LosReyes, fik onsdag sat en stopper for Trickeds stime som ubesejrede i denne sæson af POWER Ligaen. Samtidig er vi nu halvvejs i sæsonen.

Alexander 'alexsomfan' Nielsen og LosReyes tildelte onsdag aften Tricked sæsonens første nederlag. Foto: HLTV.org
Alexander 'alexsomfan' Nielsen og LosReyes tildelte onsdag aften Tricked sæsonens første nederlag. Foto: HLTV.org
Annonce:
Følg E-sport

Tricked er ikke længere ubesejrede, og toppen af POWER Ligaen er stadig helt åben.

Det står klart, efter onsdagens to kampe i Danmarks stærkeste CS:GO-liga er løbet af stablen, og her fik vi sidste sæsons finalister, LosReyes, i kamp.

Først blev Astralis Talent slået efter en enkelt gang overtid, der endte med en 19-16, og herefter ventede Tricked, der før aftenens kamp havde gjort rent bord i POWER Ligaen.

Men Alexander 'alexsomfan' og resten af LosReyes-mandskabet tog fusen på Tricked, der måtte se sig slået med hele 16-3.

I kampen var især Thomas 'Ryxxo' Nielsen stærkt spillende og leverede 29 'kills'. Til sammenligning var Oliver Bent 'Kwezz' Rasmussen bedste mand for Tricked. Han endte med 13 'kills'.

Halvvejs i sæsonen

De to kampe markerer samtidig, at vi nu er halvt gennem sæsonen, og her har Tricked fortsat føringen med 30 point efter 11 kampe.

De er dog skarpt forfulgt af MASONIC, DREAM og LosReyes, der hver især har 27 point og dermed stadig kan tage førstepladsen i grundspillet.

Det er som bekendt top 6, der kommer i slutspillet, og her har vi foruden de fire førnævnte også selskab af Linx Legacy samt Brøndby, der tager de sidste pladser i skrivende stund. Astralis Talent er med sine 15 point á point med de to hold, men de er dårligere i indbyrdes opgør.

I bunden af rækken ser det svært ud for Atlantic og AGF, der med seks point værd indtager de nederste placeringer og dermed ligger til at rykke ud af POWER Ligaen.

Mandag i næste uge skydes anden halvdel af POWER Ligaen sæson 19 i gang.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: