Sparket ud i FCK: Nu er han ansat på succeshold

Anders Hørsholt skal i fremtiden være direktør i Astralis Group

For godt halvandet år siden stoppede Anders Hørsholdt i Parken. Hør hvad Ekstra Bladets Allan Olsen havde at sige om den sag.

Den tidligere topchef i FC København Anders Hørsholt skal i fremtiden være en af drivkræfterne i Astralis Group, der ejer Counter-Strike holdet Astralis, League of Legends-holdet Origen samt det for nyligt lancerede FIFA-hold Future FC.

I januar 2018 blev Anders Hørsholt sparket ud af Parken Sport & Entertainment efter en årrække som direktør.

Siden da har han været ansat i MTG, men fremadrettet skal Hørsholt dele direktørstolen med Nikolaj Nyholm i det nyoprettede Astralis Group, der også har den tidligere håndboldspiller Kasper Hvidt ansat som sportsdirektør.

- Siden vi i FC København etablerede North, har jeg løbende været i dialog med Nikolaj Nyholm omkring udviklingen og potentialet i esport på globalt plan. I MTG var jeg ansvarlig for udviklingen af ’esports sports games’ med hovedfokus på international turneringsudvikling i FIFA. Det har været helt naturligt, at Nikolaj og jeg løbende har talt om mulighederne for at arbejde sammen, siger Anders Hørsholt.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt har investeret i selskabet allerede, og jeg kan slet ikke kan se loftet for det, vi kan opnå over de kommende år. Jeg er overbevist om, at vi kun har set en flig af det fulde potentiale i esporten, når det kommer til underholdning, fanbase, de kommercielle muligheder og udbredelsen generelt. Fremtiden vil vise, at Astralis Group kommer til at løfte barrieren højere og højere og sætte nye standarder.

Den tidligere topchef i FC København, Anders Hørsholt, hopper med på eSport-bølgen. Foto: Rie Neuchs
Den tidligere topchef i FC København, Anders Hørsholt, hopper med på eSport-bølgen. Foto: Rie Neuchs
 

Gensidig respekt
Tilbage i januar 2018 var det Anders Hørsholt, der var med til at lancere FC København og Nordisk Films Counter-Strike hold North.

Siden da har Astralis vundet hele fire majors, det største i Counter-Strike, mens North har bevæget sig ind i sub-toppen af verdenseliten.

Rivaliseringen mellem de to hold, der var på sit højeste tilbage i 2018, hvor North kaprede Astralis unge stjerneskud Markus ’Kjaerbye’ Kjærbye, er dog ikke noget, der holder Anders Hørsholt vågen.

- Det er ikke noget, jeg tænker specielt på. Jeg har faktisk kun hørt positivt om North hos Astralis, hvor man sagtens kan se værdien i to stærke danske hold, og selvom der da er de godmodige drillerier, er der gensidig respekt.

- Det er i dag hold på forskellige niveauer; det mærker man også i organisationen og set-uppet omkring holdene, hvor Astralis Group har investeret markant mere i esporten, men North er et top 10-15 hold i verden, og det bør aftvinge respekt, siger Anders Hørsholt.

Se også: Skælder ud: Det er en stor joke

Rezan Corlu brændte det afgørende straffespark. Foto: POLFOTO/Jens Dresling DBU Pokalen - 11. sep. 2019 - kl. 23:00 Brøndby-lejesvend blev skurk i pokaldrama

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Monza: To der står sammen

6 kommentarer
Vis kommentarer