Annonce:
Annonce:

Stjerne peger på kommunikationen

Heroic mangler stadig de sidste procenter, men holdets kaptajn tror på, at de kommer i løbet af Legends Stage

Heroics holdkaptajn, Casper 'cadiaN' Møller, er kendt for at vise mange følelser, når de virtuelle skud affyres (Foto: HLTV.org)
Heroics holdkaptajn, Casper 'cadiaN' Møller, er kendt for at vise mange følelser, når de virtuelle skud affyres (Foto: HLTV.org)
Annonce:
Følg E-sport

Majorens næste stadie er lige om hjørnet, hvor de sidste otte hold tilslutter sig de otte bedste fra Challengers Stage.

Danske Heroic er et af holdene, som træder ind i turneringen nu, og det sker mod Astralis' bødler, Liquid, lørdag klokken 12.

Heroic spillede en forrygende kvalifikation til majoren, men danskerholdet har stadig arbejdet meget på at forbedre spillet, så de får de bedste forudsætninger for at nå så langt som muligt.

Annonce:

- Det er en god følelse, vi går ind til majoren med. Vi havde en rigtig god RMR (kvalifikation, red.) og kemien på holdet er som altid god. Vi har haft et godt bootcamp, hvor folk har ramt et højt individuelt niveau, og hvor der er blevet finpudset nogle ting. Jeg har gjort en stor dyd ud af, at vi ikke læner os tilbage, men at vi sørger for virkelig at optimere vores chancer for at gå rigtig, rigtig langt her til majoren, siger Casper 'cadiaN' Møller til Ekstra Bladet.

De sidste procenter mangler dog stadig, men de kommer forhåbentlig i løbet af kampene.

- Der er stadig nogle små spørgsmålstegn, og vi har stadig nogle procenter at hente, men dem håber jeg kommer i løbet af Legends Stage. Vi glæder os super meget.

Vil hæve sit eget niveau
Med en plads som nummer fem på verdensranglisten er Heroic naturligvis blandt holdene, som forventes at kunne snuppe den eftertragtede titel.

Det kræver dog, at holdet fortsætter med at gøre mange af de ting, som de plejer at gøre, og derudover vil cadiaN også gerne hæve sit eget niveau lidt.

Annonce:

- Jeg håber selv at kunne løfte mit eget niveau et par procenter, fordi jeg ved, at det er i mig. Jeg har været super komfortabel i mine calls, og det er det vigtigste for holdet, men det er en del nemmere at vinde, når roen også er der til, at jeg kan fokusere på mig selv. Men det kræver også, at mine holdkammerater bidrager til det, det kan jeg ikke gøre på egen hånd.

En ting, som Heroic har arbejdet med, er kommunikationen, da det typisk er der, det går galt, når danskerne taber. Hvis Heroic skal ende med at løfte trofæet, skal holdets kommunikation være fejlfri.

- De ting vi oftest har tabt på, er når kommunikationen går skævt. Ikke fordi der bliver råbt og skreget, men fordi de små detaljer udelades, eller at styringen ikke bliver taget på det rigtige tidspunkt. Vi arbejder meget med det i træning, og vi er stadig et relativt ungt hold, men denne her gruppe er den klart fedeste jeg har arbejdet sammen med. Jeg tror på, at alle mine holdkammerater kan gøre forskellen, ikke bare under et map eller en kamp, men hver dag.

Majoren i Antwerpen spilles i tre faser. I første fase, Challengers Stage, blev 16 hold kogt ned til otte, der tilslutter sig kvalifikationens otte bedste hold i Legends Stage.

I Legends Stage skal de 16 hold dyste om at gå videre til slutspillet, der er majorens sidste fase. Her skal otte hold dyste om titlen og trofæet.

Udover Heroic er det danske hold Copenhagen Flames også blandt deltagerne i Legends Stage. Astralis er ikke med, da de røg ud i første fase.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: