Stor finale venter

Astralis er klar til at spille ECS-finalerne i slutningen af november

Astralis får i slutningen af november muligheden for at hente et nyt trofæ.
Astralis får i slutningen af november muligheden for at hente et nyt trofæ.

Det bliver, ikke chokerende, med dansk deltagelse, når der om en lille måneds tid skal spilles finaler ved ECS Season 8 i Arlington, USA.

Astralis, der har vundet turneringen fire gange før, kvalificerede sig til finalerne i midtugen ved at slå tyske BIG 2-1 i en kamp, der længe lå på vippen.

Efter på komfortabel vis at have vundet på første bane, Nuke, skulle holdene videre på Dust2, hvor BIG for alvor fik svaret igen med en sejr på 16-11. Derfor var der lagt op til en gyser på Train, og det blev det da også.

Se også: Astralis tilbage på verdenstoppen

Her kom danskerne bagud med 14-12, men alligevel formåede Astralis at slå koldt vand i blodet og kæmpe sig tilbage. Blandt andet ved at vinde 29. runde, selv om Astralis var to mod fem.

Dermed er Astralis altså med på plakaten, når finalerne spilles mellem den 28. november og 1. december.

Udover Astralis deltager også amerikanske Team Liquid og Evil Geniuses samt AVANGAR, Ninjas In Pyjamas og Sharks. To hold mangler stadig at blive fundet til finalerne.

Inden ECS-finalerne i Arlington skal Astralis dog først lige runde Royal Arena og BLAST Pro Series den 2. november. Her er der allerede meldt udsolgt at de 12.000 billetter, som var sat til salg. Det kan du læse mere om herunder.

Se også: ALT udsolgt til CS-brag

 

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere