Annonce:
Annonce:

Svensk storhold henter britisk duo

Det svenske storhold fnatic har tirsdag præsenteret de to briter til at fuldende startopstillingen. Det er første gang i otte år, at startfemmeren ikke er rent svensk

Annonce:
Følg E-sport

Det svenske storhold fnatic er igen fuldtallige.

Således har de tirsdag præsenteret de to briter William ‘mezii’ Merriman og Alex ‘ALEX’ McMeekin, der med omgående virkning skifter til svenskerne.

Både ‘mezii’ og ‘ALEX’ har tidligere på året været holdkammerater med danske Patrick ‘es3tag’ Hansen, da de alle tre var en del af det internationale hold Cloud9. Det lukkede og slukkede dog i slutningen af marts, og siden da har ‘ALEX’ og ‘es3tag’ været uden hold.

Danskeren scorede sig dog en kontrakt hos Complexity tidligere på sommeren, mens ‘ALEX’ altså nu skal tørne ud for svenske fnatic. For ‘mezii’s vedkommende har han spillet for britiske Endpoint siden april, men han er nu købt fri.

Traditionsrigt hold i frit fald

Annonce:

De nye ansigter på fnatic har været tiltrængt længe. Siden nytår har holdet, der har vundet et hav af trofæer, været en skygge af sig selv og tabt 13 ud af 16 kampe.

De få gange, det er blevet til sejr, har det været mod hold, der har været en del under fnatic på verdensranglisten, mens de flere gange har kikset kvalifikationer til turneringer. De dårlige resultater har også givet udslag på verdensranglisten, hvor fnatic er raslet ned, efter de i februar lå nummer 10. Således er de nu helt nede som nummer 60 i verden.

Derfor tog fnatics ledelse i juli konsekvensen og bænkede først Maikil ‘Golden’ Selim og siden Jesper ‘JW’ Wecksell, der begge har løftet flere trofæer i fnatic-trøjen.

Første gang i otte år

Tilgangen af ‘mezii’ og ‘ALEX’ er desuden første gang siden 2013, at fnatic ikke har et rent svensk lineup. I forbindelse med offentliggørelsen af de nye spillere, sætter fnatics træner også et par ord på, at der nu satses internationalt:

- Vi har stor respekt og beundring for den svenske CS:GO-scene, men vi følte, at et internationalt lineup ville give os mange flere muligheder og større fleksibilitet i fremtiden, siger Andreas Samuelsson.

De to briter kan se frem til at få debut under fnatic-banneret til ESL Pro League, der skydes i gang senere på måneden.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: