Svenskere måtte bøje nakken i Royal Arena

FaZe Clan vandt lørdag aften BLAST Pro Series i København efter en 2-0 sejr over Ninjas In Pyjamas.

Det blev aldrig den succes, som Astralis-drengene havde håbet på, lørdag eftermiddag i Royal Arena.

Efter tre kampe på scenen, to sejre og en uafgjort som resultat, stod det klart, at danskerne ikke ville være med, når trofæet skulle uddeles lørdag aften.

Allerede efter kamp to var det et faktum, men spillerne måtte alligevel slæbe sig op på scenen for at møde amerikanske Cloud9, der ikke havde formået at vinde en eneste kamp ved BLAST Pro Series.

Det lykkedes heller ikke denne gang - Astralis kørte stille og roligt sejren hjem, mens publikum så småt forlod Royal Arena.

Knap så mange var nemlig villige til at se FaZe Clan duellere mod Ninjas In Pyjamas over potentielt tre baner.

Det blev dog kun ved de to baner, da holdene endelig kom på scenen. Svenske Ninjas In Pyjamas spildte utallige muligheder for at lukke map et, Nuke, men FaZe Clan nægtede at give op, og efter en omgang overtid kunne det FaZe Clan knytte næverne.

Derefter gik turen over på Dust2, hvor FaZe Clan tidligere på dagen havde slået netop Ninjas In Pyjamas med 16-3.

Så skidt for svenskerne gik det dog ikke denne gang. Ninjas var i en stor del af kampen i førersædet, men da tingene skulle afgøres var FaZe Clan alligevel for skarpe, og med en sejr på 16-12 lukkede de ned for BLAST Pro Series i Royal Arena for denne omgang.

- Vi giver aldrig op, og vi udnyttede det momentum, som vi fik efter afslutningen på Nuke, lød det efterfølgende fra FaZe Clans træner, 'Janko'.

- Det er helt vildt at være her i København og skulle spille foran de her fantastiske Counter-Strike-fans, så jeg håber, at de også synes, at vi gav dem et godt show.

Med sejren i BLAST Pro Series vinder FaZe Clan 125.000 dollars.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere