Tæt kamp om slutspilspladserne

Aftenens kampe i Danmarks bedste CS:GO-liga byder på 12 opgør. Astralis Talent skal blandt andet i kamp tre gange, hvor de fortsætter jagten på top 6, der giver adgang til slutspillet.

Tobias ‘TOBIZ’ Theo er holdkaptajn for Alpha, der er et af holdene, der kæmper med om top 6 og dermed slutspilspladserne i Elgiganten Ligaen (Foto: HLTV.org)
Tobias ‘TOBIZ’ Theo er holdkaptajn for Alpha, der er et af holdene, der kæmper med om top 6 og dermed slutspilspladserne i Elgiganten Ligaen (Foto: HLTV.org)

Mandag aften er der atter kampe på programmet i Elgiganten Ligaen, der så småt er ved at finde både slutspilskandidater og nedrykkere.

Meget kan dog stadig ske, og aftenens 12 kampe kommer også til at rykke rundt på holdene.

Først på aftenen skal Astralis Talent i kamp mod AaB. Astralis Talent kæmper lige nu for at nå top 6 og dermed adgang til slutspillet senere i denne måned. Lige nu befinder holdet sig på en 9. plads i rækken, mens AaB indtager 10. pladsen.

De to hold har tidligere krydset klinger, hvor Astralis Talent tog sejren 16-9. Hvordan det ender i aften, kan følges på streamen fra klokken 18:00.

Top 6-duel

Et andet hold, der ligesom Astralis Talent kæmper om en plads i slutspillet, er rækkens nuværende fjerdeplads, Alpha. De fortsætter kampen klokken 19:00, hvor de brager sammen med AGF Academy.

Fem af favoritterne til en plads i slutspillet, der i alt har seks pladser, ligger allerede godt til i rækken. Men der er stadig rift om især den yderste plads, og som nævnt er Astralis Talent og Alpha i tæt løb om pladsen.

De to hold mødes også mandag aften i en duel, der kan vise sig at blive afgørende for stillingen, når sidste kamp er spillet den 15. marts.

Holdene krydsede klinger tidligere på sæsonen, og her var det Astralis Talent, der trak det længste strå. Meget er dog sket siden da, og før de seneste to kampe havde Astralis Talent tabt fem kampe i streg. Aftenens udfordrer fra Alpha har sejret i tre af de seneste fem kampe. Astralis Talent og Alpha støder sammen klokken 20:00.

Umiddelbart efter den kamp er Astralis Talent igen i ilden. Denne gang gælder det Aalborg Rebels, de ligger á point med, og aftenens kamp mellem de to bliver samtidig holdenes første indbyrdes møde i liga-sammenhæng. Den kamp begynder klokken 21:00.

Artiklen fortsætter efter stillingen...

Alle aftenens kampe i Elgiganten Ligaen:

18:00 - Astralis Talent vs. AaB (TV)

18:00 - Campus Vejle * Flammen vs. MASONIC

19:00 - ESIMED vs. Campus Vejle * Flammen

19:00 - AGF Academy vs. Alpha (TV)

19:00 - AaB vs. MASONIC

20:00 - AGF vs. ESIMED

20:00 - Tricked vs. Campus Vejle * Flammen (TV)

20:00 - Alpha vs. Astralis Talent

21:00 - Atlando Esports vs. Tricked

21:00 - Astralis Talent vs. Aalborg Rebels (TV)

21:00 - ESIMED vs. AGF Academy

22:00 - AaB vs. Campus Vejle * Flammen (TV)

Kampene kan følges med danske kommentatorer gratis på Twitch.