Topbrag med Astralis-talenter

Mandag aften skal topholdene i POWER Ligaen i direkte duel, og så skal de forsvarende mestre i kamp.

Oliver ‘kwezz’ Rasmussen og Tricked er forsvarende mestre og skal i kamp tre gange mandag aften. (Foto: HLTV.org)
Oliver ‘kwezz’ Rasmussen og Tricked er forsvarende mestre og skal i kamp tre gange mandag aften. (Foto: HLTV.org)

POWER Ligaen ruller igen videre mandag aften, og her er der ikke færre end 10 kampe på programmet.

Først på aftenen skal de forsvarende mestre fra Tricked i ilden. Her møder de CEPTER BITSKINS, og da sæsonen stadig er i sin spæde begyndelse, kan de øverste placeringer stadig nås.

Begge mandskaber har spillet en kamp hver, og mens Tricked vandt sin, så tabte CEPTER BITSKINS deres sæsonpræmiere til Astralis Talent. Tricked og CEPTER BITSKINS brager sammen klokken 18:00.

Topbrag venter

Netop Astralis Talent skal også i kamp mandag aften. Holdet ligger i skrivende stund nummer et med maksimumpoint efter to kampe, og klokken 20:00 venter et af de hold, de deler førstepladsen med.

Det er nemlig en af ligaens nye skikkelser i form af Singularity, der ligesom Astralis Talent har vundet de to første kampe. Derfor kan Astralis Talents førsteplads, som de har på grund af bedre score, altså stå for fald, hvis de ikke formår at lukke ned for Singularity.

Astralis Talent præsenterede i sidste uge den unge Lucas ‘Gnøffe’ Brunsvig som en fast del af mandskabet, efter han har været på prøve hos holdet siden begyndelsen af maj.

Sidst på aftenen skal Tricked igen i kamp, når de skal op mod Atlando Esports klokken 22:00.

Alle aftenens kampe er som følger:

  • 18:00 - CEPTER BITSKINS vs. Tricked (TV)
  • 18:00 - DREAM.gg vs. AGF
  • 18:00 - AaB vs. Spirit of Amiga
  • 19:00 - AGF vs. Atlando Esports (TV)
  • 20:00 - Tricked vs. AaB
  • 20:00 - Singularity vs. Astralis Talent (TV)
  • 21:00 - Campus Vejle * Instinct vs. CEPTER BITSKINS (TV)
  • 21:00 - MASONIC vs. DREAM.gg
  • 22:00 - Atlando Esports vs. Tricked (TV)
  • 22:00 - Spirit of Amiga vs. Campus Vejle * Instinct

Kampene vises gratis med danske kommentatorer på Twitch.