Annonce:
Annonce:

Tophold fuldender holdkortet med dansk stjerne

CS:GO-holdet ENCE, der ligger nummer 12 i verden, har nu fået holdkortet på plads, og her er der blevet plads til endnu en dansker på lineuppet.

Valdemar 'valde' Vangså skal fremover spille for ENCE, der allerede har Marco 'Snappi' Pfeiffer på holdkortet. Foto: HLTV.org
Valdemar 'valde' Vangså skal fremover spille for ENCE, der allerede har Marco 'Snappi' Pfeiffer på holdkortet. Foto: HLTV.org
Annonce:
Følg E-sport

Verdens 12. bedste mandskab, ENCE, kommer fremover til at have to danskere på holdet, når de stiller til start.

Senest har holdet, der i forvejen har dansk kaptajn i form af Marco 'Snappi' Pfeiffer, nemlig præsenteret 27-årige Valdemar 'valde' Vangså, der blandt andet har en fortid hos North, Heroic og senest på det internationale hold OG.

'valde' har siden maj været ude af startopstillingen hos OG, efter holdet ikke kvalificerede sig til verdensmesterskabet i CS:GO, som tidligere på året blev spillet i Antwerpen i Belgien.

Med skiftet til ENCE bliver det samtidig en genforening mellem 'valde' og 'Snappi', der tidligere har spillet sammen i blandt andet Copenhagen Wolves og Heroic.

Foruden danskeren er også spanske Alvaro 'SunPayus' Garcia blevet hentet til holde, der nu igen er fuldtallige, efter de tidligere på måneden sagde farvel til den helt store stjerne, Lotan 'Spinx' Giladi.

Han skiftede som bekendt til Vitality, hvor de to tidligere Astralis-spillere Emil 'Magisk' Reif samt Peter 'dupreeh' Rasmussen tørner ud til daglig.

'valde' og 'SunPayus' kan se frem til at få debut i ENCE-trøjen til ESL Pro League, der for ENCE's vedkommende begynder i midten af september.

Med de to nye spillere består ENCE nu af:

  • Marco 'Snappi' Pfeiffer

  • Valdemar 'valde' Vangså

  • Paweł 'dycha' Dycha

  • Pavle 'Maden' Bošković

  • Alvaro 'SunPayus' Garcia

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: