Tophold reagerer på udelukkelse: - Et glimrende eksempel på cancel culture

Den russiske organisation bag CS:GO-holdet Virtus.pro har lagt et statement ud, hvor de kalder udelukkelsen fra ESL Pro League for "et glimrende eksempel på cancel culture

Virtus.pro er ikke tilfredse med ESL's beslutning om at udelukke dem fra ESL Pro League. Foto: HLTV.org
Virtus.pro er ikke tilfredse med ESL's beslutning om at udelukke dem fra ESL Pro League. Foto: HLTV.org
Følg E-sport

Organisationen bag CS:GO-holdet Virtus.pro tager nu bladet fra munden og reagerer på den udelukkelse fra ESL Pro League sæson 15, som torsdag blev annonceret af ESL.

Her blev alle hold med klare forbindelser til den russiske regering udelukket fra at deltage i turneringen. Beslutningen gik dog ikke ud over spillerne specifikt, da de er velkomne til at stille op under et neutralt navn.

Nu har Virtus.pro reageret på udelukkelsen i en længere udtalelse, der både er delt på organisationens hjemmeside og sociale kanaler.

Her kalder organisationen beslutningen for "et glimrende eksempel på "cancel culture"" og benægter, at de har forbindelser til den russiske regering.

- Denne forespørgsel var en ren formalitet, og vores svar havde ikke nogen effekt. ESL annoncerede offentligt, at årsagen til vores udelukkelse var en påstået forbindelse til regeringen og virksomheder, der nu er udsat for sanktioner. Der var dog en helt anden formulering i private beskeder: Selvom vi ikke er forbundet med regeringen, giver vi et indtryk af, at vi er, skriver Virtus.pro blandt andet i udtalelsen.

Selvom Virtus.pro benægter forbindelser til den russiske regering, så er de dog ejet af ESFORCE, som så er ejet af VK, tidligere kendt som Mail.Ru Group.

Og netop VK er ifølge det amerikanske CS:GO-site dust2.us ejet af MegaFon, der er et forretningspartnerskab mellem forsikringsselskabet Sogaz, olieselskabet Gazprom og teknologiselskabet Rostec, som alle er på sanktionslisten hos enten EU eller USA.

Lov til at spille under neutralt navn

Udelukkelsen fra ESL Pro League sæson 15 går dog ikke nødvendigvis ud over spillerne på Virtus.pro. Som nævnt har ESL givet dem lov til at stille til start under et neutralt navn, hvor de ikke repræsenterer deres land eller organisation og ikke har holdets sponsorer på trøjer eller lignende.

Og det har de fem Virtus.pro-spillere opbakning til at gøre, lyder det i udtalelsen fra organisationen.

- Vi står over for et et glimrende eksempel på "cancel culture". Men i dette tilfælde er der ingen ultimatum, der skal skubbe os i retning af bestemte handlinger. Hvis de beslutter sig for at spille til turneringen, vil vi støtte deres beslutning, skriver Virtus.pro blandt andet.

Virtus.pros fem spillere er sat til at skulle spille ESL Pro League sæson 15 onsdag i næste uge. Hvorvidt de fem spillere, der lige nu ligger nummer seks i verden, stiller til start, vides endnu ikke.

Hele Virtus.pros statement kan læses i sin fulde længde på Virtus.pro's hjemmeside.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+