Ukrainsk superstjerne kåret som verdens bedste spiller

Det er anden gang, den 24-årige stjernespiller tager prisen som årets bedste CS:GO-spiller.

Den 24-årige ukrainer er nu blevet kåret som verdens bedste CS:GO-spiller for anden gang i sin karriere. Foto: HLTV.org
Den 24-årige ukrainer er nu blevet kåret som verdens bedste CS:GO-spiller for anden gang i sin karriere. Foto: HLTV.org
Følg E-sport

Verdens bedste CS:GO-spiller hedder Aleksandr ‘s1mple’ Kostyliev.

Det står klart, efter sløret lørdag aften blev løftet for verdens tre bedste spillere, og her var det ukrainske 's1mple', der tog prisen efter en stort set fejlfri sæson fra hans side, hvor han med sit hold, Natus Vincere, vandt alle turneringer på LAN, som holdet deltog i gennem året.

Ukraineren modtog prisen for næsen af Mathieu ‘ZywOo’ Herbaut og Nikola ‘NiKo’ Kovač, der tog henholdsvis anden- og tredjepladsen i løbet om titlen som verdens bedste. Den førstnævnte vandt desuden prisen i de to forgangne år.

Anden gang

Det er ikke første gang i karrieren, at den 24-årige ukrainer løber med den mest fornemme CS:GO-titel. Tilbage i 2019 modtog han ligeledes prisen som verdens bedste fra HLTV.org, der uddeler den prestigefyldte pris.

Det nye år af CS:GO er ikke for alvor skudt i gang for de store hold endnu, men i slutningen af januar skal topholdene i aktion i BLAST Premier Spring, hvor Aleksandr ‘s1mple’ Kostyliev får mulighed for at fortsætte de flotte takter.

Sådan endte top 20:

  1. Aleksandr 's1mple' Kostyliev

  2. Mathieu '⁠ZywOo⁠' Herbaut

  3. Nikola 'NiKo Kovač

  4. Dmitry 'sh1ro' Sokolov

  5. Sergey '⁠Ax1Le⁠' Rykhtorov

  6. Abay 'HObbit' Khasenov

  7. Denis 'electroNic' Sharipov

  8. Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis

  9. Valeriy '⁠b1t⁠' Vakhovskiy

  10. Dzhami '⁠Jame⁠' Ali

  11. Nicolai 'device' Reedtz

  12. Nemanja 'huNter-' Kovač

  13. Benjamin 'blameF' Bremer

  14. Keith 'NAF' Markovic

  15. Kaike 'KSCERATO' Cerato

  16. Martin 'stavn' Lund

  17. Russel 'Twistzz' Van Dulken

  18. Robin 'ropz' Kool

  19. Jonathan '⁠EliGE⁠' Jablonowski

  20. Helvijs 'broky' Saukants

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind