- Vi skyldte efter København

Astralis-kaptajnen Lukas ’gla1ve’ Rossander mener, at Astralis havde noget at bevise efter skuffelse i København

Astralis slap ikke godt fra BLAST PRO SERIES i Royal Arena, men de slap fint fra IEM Beijing. Foto: Jonas Olufson
Astralis slap ikke godt fra BLAST PRO SERIES i Royal Arena, men de slap fint fra IEM Beijing. Foto: Jonas Olufson

Se også: Ydmygelse i Kina: Stor dansk triumf

Det går op og ned i showbizz, og det kan det danske Counter-Strike-hold Astralis også skrive under på.

For blot en uge siden måtte holdet forlade Royal Arena i skuffelse, men søndag morgen dansk tid var holdet tilbage øverst på sejrsskamlen, da det blev til en suveræn sejr ved IEM Beijing.

En suveræn følelse, fortæller holdets kaptajn, Lukas ’gla1ve’ Rossander, der især er stolt over, at danskerne ikke tabte et eneste map under hele turneringen.

- Vi følte nok, vi skyldte lidt efter vores præstation i København, og så er det jo fedt at rejse os på den måde, som vi gør i denne turnering. Vi har et enormt stærkt fundament på og omkring holdet, og i denne turnering viste vi igen lidt af topniveauet, men også et meget højt bundniveau.

- Finalen var måske ikke den mest spændende, men vi havde kun én ting i hovedet, og det var at vinde og løfte trofæet. Det er det, vi spiller for, og det er det Astralis handler om. Ikke bare i de enkelte turneringer, men over lang tid. Turneringen var virkelig stærkt besat, men vi går igennem uden at tabe et eneste map.

- På den måde var det nærmest perfekt, men vi har masser at arbejde med og forbedre, så vi også kan vise os fra vores bedste side i de kommende turneringer.

Med tre turneringer tillbage i 2019 er målet klart fra den danske kaptajn. Der skal endnu flere trofæer på bordet – helst tre af slagsen.

- Nu har vi tre turneringer tilbage i år: ECS finalerne i Dallas, ESL i Odense og BLAST finalen i Bahrain. Vi vil gøre alt, for at vinde det hele, men vigtigst af alt er, at vi føler, vi er ved at være, hvor vi skal være – og så er vi svære at slå over 3 maps, siger ’gla1ve’.

Med sejren i Beijing kan Astralis indkassere 850.000 danske kroner.

Se også: Stjerne i opråb: Det ødelægger spillet

Se også: Kvindehold tog kontroversiel beslutning - sådan gik det

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste CS:GO
Seneste CS:GO
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere