Dansk CS-stjerne skifter hold

En af Danmarks mest indtjenende 'Counter-Strike'-spillere søger til nye græsgange

Sådan så det ud, da stjernehold kæmpede mod hinanden i turneringen 'BLAST Pro Series' i Royal Arena sidste år. Foto: Jacob Ehrbahn
Sådan så det ud, da stjernehold kæmpede mod hinanden i turneringen 'BLAST Pro Series' i Royal Arena sidste år. Foto: Jacob Ehrbahn

Tidligere Astralis-spiller Finn 'karrigan' Andersen har netop skrevet kontrakt med det tyske e-sportshold mousesports.

Skiftet kommer efter en længere periode hos amerikanske FaZe Clan, hvor han de sidste par måneder har været udlånt til holdet Team Envy.

- Jeg er glad for at komme over på et nyt hold efter to år i FaZe Clan, fortæller karrigan til Ekstra Bladet.

- Det er det rigtige tidspunkt i min karriere at skifte. Mousesports er et hold med unge drenge, der har gåpåmod til at blive bedste i verden.

Karrigan er allerede en af verdens bedste 'Counter-Strike'-spillere i rollen som 'In Game Leader', der i spillet fungerer som holdkaptajn.

Ifølge esportsearnings.com er han desuden den CS-spiller i Danmark, som har vundet sjetteflest præmiepenge.

- De næste to år glæder jeg mig til at vise, at vi er de bedste, siger karrigan om sit nye hold.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere