Dansk dynamit: Astralis sprængte modstanderen i stykker i finale

De danske esportsstjerner fra Astralis vandt søndag aften den store Counter-Strike-turnering Dreamhack Masters i Marseille og er dermed tilbage, hvor de hører til – blandt de allerbedste i verden

Søndag aften vandt Astralis en stor Counter-Strike-turnering i Marseille. Billedet her er fra Blast Pro-turneringen i København i efteråret, hvor Astralis-fans jubler over holdets formåen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Søndag aften vandt Astralis en stor Counter-Strike-turnering i Marseille. Billedet her er fra Blast Pro-turneringen i København i efteråret, hvor Astralis-fans jubler over holdets formåen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Følg E-sport

De mange timer på drengeværelset foran computeren betaler sig, for der er mange penge i at være god til skydespillet Counter-Strike: Global Offensive.

Det kunne de fem danske esportsstjerner fra Astralis søndag aften konstatere, da de vandt 600.000 danske kroner til turneringen Dreamhack Masters i Marseille på overbevisende vis mod det ukrainske hold Natus Vincere.

Med trofæet højt løftet over hovedet kunne danskerne for alvor fuldende det comeback til verdenstoppen, som holdet har kæmpet så intensivt for, for turneringssejren er holdets første store titel siden marts sidste år.

- Det er helt fantastisk. Det er for længe siden, vi har vundet en turnering, og alle spillede bare så godt under hele eventet, så det mindede mig om slutningen af 2016, hvor vi spillede vores allerbedste Counter-Strike, sagde Peter 'Dupreeh' Rasmussen efter finalesejren.

Enorm esportsturnering genindtager Royal Arena

Astralis vandt på fartpilot
Niveauet fra 2016 såvel som sine modstandere må man i den grad sige, at Astralis-drengene ramte i søndagens finale, hvor holdet ikke udviste meget slinger i valsen eller nåde overfor modstanderholdet undervejs.

På papiret lignede det ikke en nem finale for de danske drenge, da Natus Vincere har Counter-Strikens pendant til Lionel Messi, Oleksandr 's1mple' Kostyliev på holdet. Men Astralis var ligeglade.

Danskerne ænsede hverken verdensstjernen ellers hans holdkammerater, og på to baner spillede Astralis-stjernerne så topklasse Counter-Strike, at Natus Vincere-spillerne i perioder blev degraderet til statister for de danske skydespilsstjerner.

Især på første bane, hvor Astralis-kaptajn Lukas 'Gla1ve' Rossander & Co. både skød og tænkte hurtigere end modspillerne, så danskerne kunne trække sig sejrrigt med cifrene 16-4.

På finalens anden bane, som ukrainerne havde valgt, blev kampen en kende tættere, men Oleksandr 's1mple' Kostyliev kunne ikke klare de fem velspillende danske kanoner, som storspillede på skift og lukkede anden bane og finalen med cifrene 16-11.

Astralis er tilbage: Holdet er et skridt nærmere milliongevinst

Storspil og statsministeren som fan
Trofæet var kronen på værket og kulminationen af Astralis' fremragende præstationer til Dreamhack Masters-turneringen i Marseille, hvor danskerne blandt andre jordede tophold som FaZe Clan og FNATIC på vejen mod finalen.

Faktisk spillede Astralis så godt til denne turnering, at de, foruden at vinde finalen, også kunne fejre, at deres storspil havde skaffet dem en ny fan – nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ligesom resten af nationen havde fulgt de danske drenge live på DR3.

Forhåbentligt følger den danske statsminister også med, når Astralis' spiller deres næste store turnering - Intel Extreme Masters i Sidney – denne maj, hvor holdet uden tvivl forsøger at gentage søndagens succes i Marseille.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+