Dansk hold solgt for 110 millioner

Counter-Strike-holdet Heroic er solgt til den norske investorgruppe Omaken Sports

Der er store penge i counterstrike. Nu er det danske hold Heroic solgt for 110 millioner kroner. Foto: Ritzau Scanpix
Der er store penge i counterstrike. Nu er det danske hold Heroic solgt for 110 millioner kroner. Foto: Ritzau Scanpix

Det danske Counter-Strike-hold Heroic er kommet på norske hænder.

Heroic oplyser i en pressemeddelelse, at holdet er blevet afhændet til Omaken Sports, en investorgruppe grundlagt af nordmanden Joachim Haraldsen.

Målet er, at Omaken Sports skal udvikle sig til verdens førende e-sportsorganisation.

- Jeg er super spændt på den nye fremtid. Med Omakens køb af Heroic får vi virkelig stærke investorer, der er sultne efter at udvikle os og e-sportsscenen, siger Heroics kaptajn, Casper 'cadiaN' Møller.

Den norske investor har punget ud med 150 millioner norske kroner for holdet. Det svarer til 110 millioner danske kroner.

Ifølge pressemeddelelsen kommer handlen primært til at styrke fundamentet under Heroic. Holdet skal forblive det samme som hidtil.

Holdkaptajnen siger da også til TV2 Sport, at det ikke umiddelbart ligger i kortene, at Heroic-holdet fysisk skal rykke til Norge.

- Planen er stadig, at Counter-Strike-holdet skal have hovedsæde i Danmark – måske skal vi have nogle nye faciliteter med mere plads, siger Casper 'cadiaN' Møller til TV2 Sport.

Heroic havde et succesfuldt 2020 og var en overgang placeret på førstepladsen på verdensranglisten.

Finn ’karrigan’ Andersen har været holdkaptajn hos mousesports siden 2019, men det får nu en ende. (Foto: HLTV.org) E-Sport Dansk stjerne skifter hold

Mads ‘zyp’ Hermansen skifter fra Alpha til Tricked (Foto: HLTV.org) CS:GO Henter spiller fra konkurrent

7 kommentarer
Vis kommentarer