Dansk succeshold solgt for kæmpe beløb

RFRSH, firmaet bag Astralis, har solgt det danske esportshold til en investorgruppe

Foto: Maciej Kołek
Foto: Maciej Kołek

Det danske esportshold Astralis er kommet på nye hænder. Sådan da.

Onsdag fortæller Nikolaj Nyholm, der var med til at stifte holdet i sin tid, til DR Sporten, at han er en del af en investorgruppe, der har overtaget ejerskabet af Astralis efter firmaet RFRSH, hvor Nyholm indtil nu har været direktør.

Ud over Nikolaj Nyholm består investorgruppen blandt andre af medstifter af Astralis Jakub Lund Kristensen og en gruppe bestående af primært danske erhvervs- og sportsfolk.

De nye ejere af Astralis, der spiller Counter Strike, går under navnet Astralis Group, der også består af holdet Origen, der gør sig i spillet League of Legends.

- Jeg er rigtig stolt af det, som vi har opnået, men på et tidspunkt må man også tage et valg, og mit hjerte ligger tæt op af Astralis og Origen, siger Nikolaj Nyholm til DR Sporten.

Ifølge TV2's oplysninger kommer prisen til at ligge på mellem 10-15 millioner euro (75-112 millioner kroner).

Salget af Astralis sker, efter at RFRSH tidligere i juli annoncerede, at holdet var blevet sat til salg, så det kunne blive adskilt fra selskabet.

- Det har altid været vores forretningsplan at udvikle hold og opbygge brands, forretning og performancekultur samt tiltrække investorer, sådan som vi har gjort med en række CS:GO-brands allerede, sagde kommunikationsdirektør i RFRSH Steen L. Laursen dengang til TV2 Sport.

RFRSH er i gang med at skabe en verdensomspændende Counter Strike-turnering, som underholdningsvirksomheden vil bruge sin energi på, og derfor er det helt naturligt, at den nu vil skille sig af med Astralis, forklarede Steen L. Laursen.

Se også: Stjernespækket event vender tilbage til Danmark

Foto: Mike Stobe/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix E-Sport - 29. jul. 2019 - kl. 06:36 16-årig vinder 20 millioner kroner

Fortnite omsætter for hundreder af millioner kr. Pr-foto: Epic Games Sport og Spil Sådan tjener Marie-Louise kassen på at spille Fortnite

Sport og Spil FIFA-eksperter afslører tricks: Sådan bliver du kongen af FIFA 18

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere