Annonce:
Annonce:

Danske Heroic er tættere på milliongevinst efter forløsende sejr

Counter-Strike-holdet Heroic har allerede indfriet sit mål inden majorsemifinalen lørdag mod franske G2

Video: Se hvordan det gik, da Ekstra Bladet var på gaden, for at høre danskernes holdning til esport.
Annonce:
Følg E-sport

Foran tusindvis af tilskuere spillede det danske Counter-Strike-hold Heroic sig torsdag i semifinalen ved majorturneringen i Stockholm.

Her er præmiesummen på rekordhøje to millioner dollars, hvor vinderen tager det halve svarende til knap 6,5 millioner kroner.

I over et år har Heroic været regnet med blandt de bedste hold i verden.

Det er blevet til store turneringssejre, men alligevel var målsætningen blot en plads i kvartfinalen ved den første majorturnering, Counter-Strikes svar på et verdensmesterskab, i to år.

Det handler om holdets manglende erfaring i turneringer, der ikke spilles hjemmefra, men i stedet på en lokation som en arena - et såkaldt LAN.

- Grunden til, at vores målsætning var top otte har noget at gøre med, at vores to sidste LAN’s endte med en 8.-plads og en 11.-plads.

Annonce:

- Det har ikke været lig med det, vi har præsteret online, hvor vi har vundet de største turneringer og altid nået i semifinaler og finaler, fortæller holdkaptajn Casper 'cadiaN' Møller.

- Så for mig havde målsætningen ikke kun noget at gøre med resultatet, men at vi skulle vinde seks kampe mod gode hold på LAN for at nå top otte. Så ville jeg føle, at vi har vist, at vi kan præstere på LAN og under de her forhold. Det har vi gjort nu.

Heroic skulle i majorkvartfinalen i Stockholm ud på alle tre maps, før Virtus.pro blev besejret torsdag. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Heroic skulle i majorkvartfinalen i Stockholm ud på alle tre maps, før Virtus.pro blev besejret torsdag. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
 

Counter-Strike-turneringer har stort set kun foregået online hjemmefra siden coronapandemiens indtog. Derfor var det også noget særligt for Heroic pludseligt at spille foran tilskuere igen, som det skete i kvartfinalen mod østeuropæiske Virtus.pro.

- Der var en kæmpe forløsning at vide, at vi godt kan præstere, selv om der er en masse publikum også.

Casper 'cadiaN' Møller kalder stemningen i arenaen for 'euforisk'.

Annonce:

- Vi har glædet os rigtig meget, men har også vidst, at det kunne blive en stor udfordring for os. Mine fire holdkammerater spiller deres første majorturnering nogensinde og at skulle nå så langt til en stor turnering giver et ekstra pres, siger han.

Heroic består ud over 'cadiaN' af Martin 'stavn' Lund, René 'TeSeS' Madsen, Ismail 'refrezh' Ali og Rasmus 'sjuush' Beck.

De møder nu franske G2 i semifinalen, der spilles lørdag klokken 16.30. Heroics kaptajn mener, at franskmændene er favoritter.

- De har spillet en del færre kampe, men de har vundet dem alle meget overbevisende. Så det er lidt svært at sætte en finger på deres form ud over, at det ligner den peger op ad.

- Men jeg tror på, at vi har bygget en ballast op i løbet af turneringen, der gør, at vi lidt mere kan tåle at tabe et map i semifinalen og så komme igen. Hvor det måske vil ryste dem mere at møde modgang, siger Casper 'cadiaN' Møller.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Deres løgne skyldes had eller kærlighed til Messerschmidt

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: