Danske stjerner i kæmpe triumf efter vanvittigt comeback

De danske verdensettere Astralis er klar til finalen ved IEM Chicago efter en 2-1 sejr over svenske Fnatic i semifinalen. Finalepladsen blev sikret efter et utroligt comeback

Astralis ses her ved Blast Pro Series i Royal Arena, hvor holdet skuffede. Til gengæld går det strålende ved IEM Chicago. Foto: Jonas Olufson
Astralis ses her ved Blast Pro Series i Royal Arena, hvor holdet skuffede. Til gengæld går det strålende ved IEM Chicago. Foto: Jonas Olufson

Der var kæmpe forventninger til verdens bedste CS:GO (står for Counter Strike:Global Offensive) hold Astralis, da de dystede mod svenske Fnatic i semifinalen ved den store turnering IEM Chicago.

Det var dog ved at gå helt galt for de danske forhåndsfavoritter.

Astralis leverede et utroligt comeback i det tredje map, og det var med til at sikre sejren over deres svenske modstandere.

Med sejren er Astralis nu i deres tiende finale i år.

I første map kørte det som smurt for Astralis, der hurtigt kom foran med 12-3. Herefter var danskere ved at smide den store føring, men til sidst fik danskerne svenskerne på kornet og vandt med 16-14.

Svenskerne gav dog ikke så let op, og Fnatic tog et tæt andet map på 16-12.

'Vi giver aldrig op'
Nede med 4-11 lignede det et skuffende exit for Astralis i tredje og afgørende map, men på utrolig vis kæmpede de danske stjerner sig tilbage i kampen og vandt med 19-17 - takket være profilen Andreas 'Xyp9x' Højsleth, der leverede 63 kills heriblandt 33 af dem i sidste map.

Efter det flotte comeback skrev Astralis-træner Danny 'zonic' Sørensen på sin Twitter-profil, og her hylder han holdets præstation.

'Vi har arbejdet meget hårdt på vores mentale styrke, og vi giver aldrig op. I dag var det en meget svær kamp, fordi Fnatic spillede så godt. Jeg har stor respekt for dem', skriver Danny 'zonic' Sørensen på sin Twitter-profil.

I finalen møder Astralis Liquid, og det danske hold er allerede nu sikret 275.000 kroner. Vinderen af IEM Chicago får 650.000 kroner.

'Vi mødes igen', skriver Astralis på deres Twitter-profil.

Ved Blast Pro Series i Royal Arena for et par uger siden skuffede Astralis ellers, da de ikke spillede sig i finalen og også tabte Stand-Off kampen til Cloud9.

Astralis' hold består af: Peter 'Dupreeh' Rasmussen, Andreas 'Xyp9x' Højsleth, Lukas 'Gla1ve' Rossander, Nicolai 'Dev1ce' Reedtz og Emil 'Magisk' Reif.

Se også: Ramt lige på kornet: Dansk verdensmester har scoret svensk skønhed

Se også: Kæmpe dansk fiasko lurer: Nu har verdensmestre kniven for struben

Se også: Fiaskoen er total i Royal Arena: Danske stjerner er færdige

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere