DBU-kludder: Agent med til landsholdudtagelse

Agenten mener selv, at det er det rigtige landshold, der er udtaget

eSuperliga highlights: Marcuzo fortsatte målformen trods startproblemer. Video Discovery Networks Danmark

Opdateret med svar fra DBU 16.58

Må en agent være med, når et landshold skal udpeges?

Ja, mener DBU.

Forbundet har et udvalg på fire personer, der vælger, hvem der skal repræsentere Danmarks e-landshold i FIFA. I det udvalg sidder Kristoffer Smedstrup, der er agent for Marcus 'Marcuzo' Jørgensen og August 'Agge' Rosenmeier.

Fatih ‘FifaÜstün’ Üstün og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen er udtaget som de primære spillere. Foto: Fodboldbilleder.dk
Fatih ‘FifaÜstün’ Üstün og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen er udtaget som de primære spillere. Foto: Fodboldbilleder.dk
 

Førstnævnte er netop udtaget til eFootball-turneringen i England den 13. og 14. april, mens 'Agge' er med som reserve.

Det har skabt røre i den danske FIFA-verden, fortæller Slash Esport.

Smedstrup fortæller til mediet, at han til fulde forstår, at der sættes spørgsmålstegn ved hans objektivitet.

- Der er ikke nogen, der kan være uenige i, at det er de rigtige, der er udtaget - det er også tydeligt, når man ser på reaktioner fra både fans og andre topspillere, siger han til Ekstra Bladet.

- Det er nok sidste gang, at udvælgelsen foregår på den her måde, da der har været et tidspres, men DBU ville gerne have min know how, så det har jeg stillet til rådighed. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke har peget på dem, men blot givet mine vurderinger af spillerne og rådgivet omkring, hvordan FIFA events/turneringer foregår.

- Det ville ikke give mening for mig at opgive min agentvirksomhed for at rådgive og hjælpe denne ene gang, men skulle fremtiden byde på mere samarbejde med DBU, så er det selvfølgelig noget, der skal afklares.

Ved første udtagelse blev der rettet en del kritik mod udtagelsen, så derfor var det vigtigt denne gang at få ekspertise fra miljøet. Her blev der peget på Kristoffer Smedstrup, der for fem år siden stiftede Sports-Gaming.dk, hvor han siden har arrangeret over 300 FIFA-events, bl.a. i klubber som AaB og Brøndby.

DBU forsvarer
Hos DBU står man ved processen.

– Vi har, før udvalget blev nedsat, haft en del klubber og personer inde for at høre, hvordan vi kunne køre den her udtagelse, så miljøet var med hele vejen. Og der blev blandt andet peget på Kristoffer Smedstrup, siger projektleder Rebecca Steele til Slash Esport og fortæller derudover, at han ikke har kunnet træffe beslutninger på egen hånd.

Hun får dernæst et spørgsmål om, hvorvidt man kunne man forestille sig, at en agent skulle være med til at udpege landsholdsspillere andre steder i DBU-regi.

– Nej, det kunne man selvfølgelig ikke. Men det er ikke uvant, at det er en komité, der udpeger vores landshold. Det har foregået tidligere i forbindelse med ‘almindelig’ fodbold på græs.

Landstræner Dennis Nordenbøl og den konstituerede direktør Kenneth Reeh nævnes som de to personer, der er tungen på vægtskålen, når det endelige hold skal udtages.

Konstitueret direktør i DBU, Kenneth Reeh, er selv med i udvalget, der vælger FIFA-spillerne. Foto: Ritzau Scanpix
Konstitueret direktør i DBU, Kenneth Reeh, er selv med i udvalget, der vælger FIFA-spillerne. Foto: Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet ville gerne have haft konstitueret direktør, Kenneth Reeh, til at svare på følgende spørgsmål, men det var ikke muligt at træffe ham. I stedet svarer kommunikationschef Jakob Høyer. 

Hvorfor kan en agent sidde med i sådan et udvalg?

- Det er jo et nyt område, hvor vi første gang sendte et landshold af sted i starten af februar, som  vandt turneringen oppe i Finland. Vi skulle hurtigt udtage, og der blev det spillerne fra Brøndby, der lige havde vundet eSuperligaen. Så måtte vi kigge på, hvordan vi skulle gøre i fremtiden. Det er ikke velorganiseret, så vi overvejede mange ting, f.eks. et kval-system. Så holdt vi workshop med mange fra branchen og blev enige om et udtagelseudvalg. Kristoffer Smedstrup er en af dem med mest viden og har kolossal opbakning. Og folk i miljøet ved godt, at han har en rolle som agent.

- Det er meget transparent, men vi drøfter hele tiden, hvordan det skal gøres. Det kan se anderledes ud om et halvt år, siger Høyer.

Hvorfor er det ikke bare landstræneren, der har 25 års erfaring fra den danske FIFA-scene, der vælger?

- han blev ansat ved samme møde, og det er landstræner Dennis Nordenbøl, der tager den sidste beslutning.

Er der andre DBU-landshold, hvor I ville have en agent til at være med til at udpege landsholdsspillere?

- Det er et hypotetisk spørgsmål. Hvis der skal oprettes et landshold i en sportsgren, der ikke er opfundet endnu, så ser vi på det til den tid.

18 kommentarer
Vis kommentarer